Det østrigsk-ejede, Red Bull havde håbet på mere efter de første to løb, som kun trak en tredje og fjerdeplads af sig, specielt fordi, at de vandt i Østrig både i 2018 og i 2019.
Holdchefen, Christian Horner mener, at de taber tiden på de lange strækninger.
“Deres fart når det går lige ud er imponerende (Mercedes). Der er ikke stor forskel i svingene,” udtalte teambossen.
“Der er nogle sving hvor vi er bedre, andre hvor vi ikke er så gode. Men helt klart på denne bane (Østrig) er deres fart på de lige strækninger meget imponerende, så de har taget et godt skridt henover vinteren,” lød det fra englænderen.
Der er markant flere sving på Hungaroring end på Red Bull Ring, noget som giver Red Bull håb om, at de kan kæmpe endnu tættere om sejren i Ungarn, end hvad de gjorde over de to løb i Østrig.
Red Bull Filming day. Horner med mundbind
Copyright Red Bull
Overingeniør, Paul Monaghan håber på, at de kan klare sig bedre i Budapest.
"Ungarn er en anderledes bane, er det ikke? Den har en triviel strækning, og mange snoede sving. Farten i svingene er lavere på denne bane,” sagde overingeniøren, Paul Monaghan.
“Svingene bliver taget i den samme fart. Så jeg tror, typisk, Ungarn er normalt mindre påvirket af variabelt vejr sammenlignet med at være i alperne. Og normalt er det ret blæsende der, så det er anden slags udfordring.”
“Hvem ved, vi er måske bedre der? Så vi vil tage os sammen, og vi vil opdatere bilen bedst muligt, og tage derovre og forsøge at give dem en anstændig kamp og forhåbentlig slår vi dem, “ lød det til slut fra Paul Monaghan.
Max Verstappen var tæt på at vinde på Hungaroring i sidste sæson, men Mercedes og Lewis Hamilton tog sejren i de døende omgange.
Ungarns Grand Prix 2019. Max Verstappen tager sin første pole position i karrieren
Copyright Pirelli