Det så mystisk ud, da Daniil Kvyat pludselig kørte af banen under Englands Grand Prix og ødelagde sin AlphaTauri-racer.
Selv var russeren uforstående overfor situationen, og der kom hurtigt teorier om hvorfor raceren pludselig drejede af. Der gik dog heller ikke lang tid, så florerede der onboard billeder, hvor man kunne se at dækket gik istykker.
Nu er Pirelli færdige med undersøgelsen af ulykken, og det det populære dækfirma fra Italien fandt ud af, at fejlen skyldes selve fælgen,
ifølge Formula1.com.
“Et seperat mekanisk problem medførte, at indersiden af den højre bagfælg blev overophedet, hvilket så brændte vulsten på dækket, altså den del af dækket der forbinder gummiet med fælgen. Som et resultat af det, var vulsten ikke længere i stand til at forsegle dækket fast på fælgen. Det er hvad der forårsagede den efterfølgende punktering, mens dækket i sig selv ikke spillede nogen rolle i ulykken” udtaler Pirelli i pressemeddelsen.
2019-dæk udstillet foran Pirellis motorhome
Copyright Bil Magasinet BMF1
Pirelli havde dog problemer med, at tre andre køreres dæk eksploderede under løbet. Derfor har dækgiganten valgt at hæve det minimum anbefalede dæktryk til søndagens løb på Silverstone. Pirelli fastsætter altid en minimumsgrænse for dækkene, simpelthen af sikkerhedsmæssige årsager. Lavere dæktryk giver bedre vejgreb, men for lavt dæktryk beskadiger dækket og giver mulighed for overophedning.