Kevin Magnussen havde en forfærdelig weekend under 70 års jubilæet. Tider der var 0,5-07 sek langsommere end teamkammeraten, og en dækspisende racer, var opskriften på en trist weekend, hvor danskeren aldrig så det ternede flag.
Magnussen havde fået genopbygget en ny racer efter ulykken med Alexander Albon for to uger siden. Umiddelbart skulle raceren være identisk, men den kørte langt dårligere end bilen i den anden side af garagen. Alt tyder derfor på, at der var monteret dele, som ødelagde performance i bilen.
Derfor bad Magnussen om at få bygget en ny racer til weekendens løb i Spanien. Et ønske som teamchefen, Günther Steiner, ikke var helt udelukkende overfor. Nu viser det sig så, at danskeren fik sit ønske opfyldt,
ifølge Motorsport.com.
Magnussen har fået bygget en ny racer. Chassis og diverse aerodynamiske elementer på bilen er skiftet ud med nye, eller tidligere brugte, dele, som teamet ved fungerer korrekt.
Så det bliver spændende, om Haas-raceren genfinder farten fra vintertestene.