• Forside

Jeg nakker dig

Med denne kioskbasker af en overskrift kan vi komme i gang med det denne nyhed virkelig handler om. Den nye Renault løbskører Heikki Kovalainen, der udfordrer Fernando Alonso til kamp på banerne.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 3/1 2007 klokken 20:01

Til den britiske avis Sunday Mirror har Heikki Kovalinen udtalt, at han ikke bare vil lade sin gamle førstekører få frit løb.

”Jeg har allerede snakket med Fernando omkring næste år (2007) og jeg fortalte ham, at jeg vil udfordre ham.”

”Han fortalte mig, at det skulle jeg ikke være bange for. Han vil også angribe. Det kommer til at give en sund konkurrence. Jeg ser frem til det. Alle Formel 1 kører mener de er den bedste, og ja. Sådan tænker jeg også. Jeg tror på, at jeg kan besejre dem alle.”

Fernando Alonso skal ikke regne med, at Heikki bare lader ham slippe forbi

”Kimi ved at jeg vil kæmpe mod ham. Det behøver jeg ikke at fortælle ham. Hvis jeg gjorde ville han nok være flintrende ligeglad alligevel. Han vil bare sige ’nå og hvad så’. Han er meget meget laid-back type kører.”

”Det ville have været rart at køre mod Michael (Schumacher), så det er jeg lidt ked af. Han er den bedste gennem alle tider. Men næste år vil der måske være andre kørere og teams, som er stærkere og man vil være nødt til at slås med dem alle, så det gør ikke den store forskel.”

Nogle af os husker måske, hvordan Heikki Kovalainen vandt over Michael Schumacher i Race of Champions i 2004. Samme år han tog Race of Champions titlen. I 2006 blev det ’kun’ til Race of Nations titlen.

Nico Rosberg ART Grand Prix vandt duellen i GP2 i 2005.

2007 byder også på et gensyn mellem GP2 titelkonkurrenterne Nico Rosberg og Heikki Kovalainen, hvor Kovalainen har et regnskab, der skal betales.

”Jeg var mod Fernando og Fisi under testene i år (2006) og jeg matchede dem. De er begge meget hurtige og respekterede af teamet. Men teamet ved at jeg kan gøre det samme. Ellers ville jeg ikke være i denne situation.”

Heikki Kovalainen under en test på Jerez i 2006

”Jeg har Flavio og teamets 100% støtte.”

Der er mange grunde til, at 2007 tegner til at blive det bedste år i Formel 1 siden…ja jeg kan ikke huske, hvornår vi har haft lige så mange variable at tage højde for.