• Forside

Schumi mentor for Kimi?

Michael Schumachers nye rolle hos Ferrari kommer muligvis til at indeholde en rolle som mentor for Kimi Räikkönen. Dette har holdets chef Jean Todt udtalt.

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 9/1 2007 klokken 10:01

Ferrarichefen har indrømmet at man ikke er helt klar over hvor godt Kimi vil være i stand til at indgå problemfrit på holdet.

”Vi ved endnu ikke, hvor godt vi vil arbejde sammen, men dette er en af de situationer hvor Michael kan komme på tale i hans nye rolle for holdet.”

Jean Todt uddyber: ”Vi har tænkt os at udnytte hans viden og erfaring, og den er helt unik. Det er et aktiv, som vi ikke ønsker skal gå tabt.”

Todt sagde desuden, at Michael generelt vil være disponibel for både Kimi Räikkönen og Felipe Massa.