• Forside

Endnu en spansk testbane

Af: Joachim Dichmann (jd@bmf1.dk) d. 28/1 2006 klokken 02:01

Det er ikke ligefrem baner de mangler i Spanien. Alligevel er der en ny på vej. ”Monteblanco-banen” som den nye bane kommer til at hedde, bliver bygget efter den standard under FIA der hedder T1. Denne tillader formel1 tests og tilmed GP2 løb.

Banen kan udformes på 14 forskellige måder, bl.a. med en 1,1 km bybane.

Målet er at blive Spaniens førende testfacilitet for formel1hold og bl.a. derfor bygges der hele 24 garager.

Formel 1 er dog ikke banens eneste målgruppe. På grund af den mange forskellige baner i banen, forventes det at bilfabrikker vil bruge denne til test af nye modeller, da banen tilbyder et utal af muligheder.

Forberedelserne til at anlægge banen er i fuld gang, og inden sommer skal de sidste 20% af jorden være fjernet, før lastbilerne med asfalt kommer.

Projektet er startet af en franskmand bosat i Spanien, og er udelukkende et privat projekt. Bygningen af banen startede i 2001 og der er sideløbende projekter i form af hoteller og en golfbane, der også skal knyttes til banen.

Banen der forventes færdig i december, skal konkurrere med Barcelona, Jerez og Valencia.