• Forside

Ny STR præsenteret

I dag har Scuderio Toro Rosso sendt det første billede ud af den nye STR2, og lad os bare sige den nye bil overrasker med sit smukke design og den fantastiske aerodynamik.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 8/2 2007 klokken 22:02

I en netop udsendt pressemeddelelse fra Scuderia Toro Rosso pålydende overskriften Rom blev ikke bygget på en dag, og det synes vores nye bil heller ikke at være.

Scuderia Toro Rosso lover dog, at bilen vil/vil ikke være klar til STR’s store pressedag tirsdag den 13. februar.

”Scuderia Toro Rosso’s 2007 skulle snart være færdig, men vi er ikke helt sikre på hvornår, men kom og få en snak med os om det.”

Det første udkast til den nye STR2

Står der blandt andet i den udsendte pressemeddelelse. Så skulle man lige være i nærheden af Circuit de Catalunya banen på tirsdag, så er der mulighed for at kigge forbi til en sludder med Gerhard Berger, Franz Tost, Alex Hitzinger og teamets kørere, så vi må forvente, at Scott Speed og Toni Liuzzi bliver præsenteret officielt på tirsdag.

Med mindre altså, at Gerhard Berger & Co disker op med en overraskelse eller to.