• Forside

Vil McLaren boykotte Jerez?

Rygter omkring Formel 1 teamene i Jerez siger, at McLaren overvejer at droppe Jerez som testbane for det tidligere verdensmesterteam. McLaren ønsker forbedringer fra Jerez ledelsen oven på en besværliggjort test.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 9/2 2007 klokken 12:02

Grunden til truslen om et boykot af Jerez som testbane, skyldes arrangørernes lempelige adgang til paddocken.

Fernando Alonso har til den spanske tv-station Tele5 beklaget sig over, at hans test blev besværliggjort af over hundreder af fans, der ønskede autografer og billeder, hver gang den populære verdensmester blev set i paddock.

”Jeg er glad for, at det spanske folk følger min fremgang i pre-sæsonen, men mit team overvejer ikke at vende tilbage til Jerez fordi de (arrangørerne) lukker alt for mange mennesker ind i paddock.”

Fernando Alonso i en MP4-24 ved en tidligere test i Valencia

”Det er helt ude af kontrol og det vil være en skam, hvis jeg ikke kan teste på en af mine hjemmebaner.”

Det er ikke første gang man hører kritik af arrangørerne, men det er første gang at en verdensmester får ødelagt dele af en test på grund af fans.