• Forside

Spyker spiller med musklerne

Det lille hollandske team, Spyker, er begyndt at spille med musklerne. Det drejer sig om den heftige debat vedrørende de såkaldte 'kopi-biler'. Teamet truer nu Super Aguri og Toro Rosso med sagsanlæg.

Af: (@bmf1.dk) d. 14/2 2007 klokken 10:02

Ved den nyligt overståede præsentation af Spykers F8-VII, lagde teamchef Colin Kolles yderligere pres på henholdsvis Super Aguri og Toro Rosso.

Kolles sagde, at Spyker vil gøre alt hvad de kan, for at forhindre de to teams i at stille til start i Melbourne, såfremt de stiller op med 'kopi-'biler. I sidste ende, kan det betyde et sagsanlæg.

Adrian Sutil tester i Barcelona

Efteråret og vinteren har budt på mange spekulationer, hvorvidt de omtalte teams vil kopiere deres søsterteams´ biler.

Super Aguri har Honda som motorleverandør, og har testet en Honda RA106 gennem det meste af vinteren. Toro Rosso har fri adgang til udviklingsarbejde gennem deres søsterteam, Red Bull Racing.

"Hvis vi ikke kan lide bilerne, får vi et fogedforbud," fortalte Kolles ved præsentationen forleden, og fortsætter: "De må lære det på den hårde måde. Vi prøver at finde en løsning, og der er nogle der synes de er mægtig dygtige," siger Kolles.

Her er en Honda....eller er det en Super Aguri?

Concorde-aftalen er meget klar på det punkt. der står ganske enkelt, at teams skal designe og bygge deres egne biler, og altså eje de intellektuelle rettigheder. I hvert fald indtil 2008, hvor den nuværende aftale ophører.

"Jeg har aldrig hørt om nogen der ikke tester og afslører deres bil så sent. Det er vanvid," udtaler den tekniske chef hos Spyker, Mike Gascoyne, og henviser til Super Aguri´s annoncerede præsentation den 12. marts, kun 4 dage før den første kvalifikation.

STR2. Er den en kopi af Red Bulls RB3? Døm selv

Mark Webber tester den nye RB3

Med hensyn til kampen om point, er Colin Kolles også klar: "De burde ikke få lov til at få kører- og konstruktør-point. Med hensyn til kører-point, kan vi se tiden an, men absolut ikke konstruktør-point, for de er ikke konstruktørerne af bilen," slutter Christian Kolles.

Hvorvidt Toro Rosso og Super Aguri vil stille til start om en måneds tid med en kopi af søster-holdenes biler, vil tiden vise. Men uanset hvad, er Spyker klar til at tage kampen i retten.