• Forside

Skal vi vædde?

Med mindre end en fuld måned til sæsonen starter i Melbourne, ser verdensmesterskabet 2007 ud til at være mere åbent end nogensinde før. Bookmagerfirmaet William Hill, har for nyligt offentliggjort oddsene for de forskellige kørere.

Af: (@bmf1.dk) d. 17/2 2007 klokken 22:02

Hvis man fra 2000 til 2004, satsede penge på at Michael Schumacher ville vinde verdensmesterskabet, ville man stort set få pengene igen, plus lidt at snolde for.

Alonso skåler i champagne, efter titlen er en realitet. Kan han gøre det for tredje gang i træk?

Oddsen for at han ville vinde, lå på ca. 1/1,10, altså sats 1.000 kroner og få 1.100 tilbage. Men med en kommende sæson der er mere åben end nogensinde før, ser det anderledes ud.

Så hvem bliver mester i 2007? Der er mange der allerede nu har spillet penge på, at Fernando Alonso tager sin tredje titel(odds 2/1), ifølge bookmagerfirmaet William Hill.

Kimi Raikkonen

Der er også sat penge på at både Kovalainen og Hamilton vinder(odds 16/1), mens Kimi Räikkönens odds er 11/8. Dermed mener William Hill, at Kimi har størst chance for at tage titlen.

Massa har odds 7/2, Button 16/1, Kubica 33/1, mens veteranen Coulthard må nøjes med 66/1. Skulle skotten dog gå hen og vinde mesterskabet og har man satset 10.000 kroner, ja så kan man altså blive en meget glad mand.

Trods sine mange års erfaring i Formel 1, er der ikke mange der spår Coulthard som verdensmester i 2007. Han ser nu også ret ligeglad ud. DIGITAL IMAGE