McLaren-chef hylder Norris

Andrea Stella var meget imponeret over Lando Norris’ Grand Prix i Mexico, men erkender, at McLaren kunne have scoret flere point.

Englands Grand Prix 2023 . Copyright McLaren

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 1/11 2023 klokken 18:11

Norris startede søndagens løb helt nede som nummer 17 efter en chok-elimination i Q1. Englænderen formåede dog at vende syttendepladsen til femtepladsen om søndagen.

På omgang 35 blev alle kørere bedt om at køre ind i pit, da Kevin Magnussens venstre hjulophæng knækkede i sving 7, som resulterede i en stor ulykke, der tvang løbsledelsen til at gøre brug af det røde flag.

Da de røde lamper slukkede for anden gang i løbet, lå McLaren-køreren på en tiendeplads, men han røg hurtigt helt ned som P14.

Det lignede dog ikke, at genstarten påvirkede britens kørsel. Norris overhalede hele ni kørere på en bane, hvor det ellers er notorisk svært at overhale.

Og det var da også noget, der begejstrede McLaren-boss Andrea Stella. Han går endda så langt og kalder løbet for et af de bedste løb, som han har set en kører fuldføre.

“Jeg er meget imponeret. En af de bedste dage af en kører, som jeg har været en del af,” siger Stella. motorsport.com

“Will Joseph, hans løbsingeniør, vendte sig mod mig og sagde: “Det er en af Landos bedste præstationer! Og jeg sagde: “Will, det er den bedste af alle kørere.”

Udover det mindede Norris’ præstation om Alonsos seneste sejr tilbage i 2012, hvor spanieren vandt i Valencia, hvor han startede tilbage fra ellevte startposition.

“Løbet fik mig til at tænke på Valencia 2012. Dengang startede vi som nummer 11, og så vandt vi løbet,"

Stella tror, at Norris kunne have kæmpet med om podieplaceringerne, hvis ikke det var for den dårlige kvalifikation.

“På den ene side er vi begejstrede over at have set sådan et mesterværk. På den anden side, som Lando sagde på ind-omgangen:

"Lad os gøre et godt stykke arbejde om lørdagen, så kan vi kæmpe med om podiepladserne. Tempoet var der til at kæmpe om podiepladserne.”

"Vi var i en position, hvor vi kunne være den næstbedste bil, muligvis delt med Lewis Hamilton," lød det fra holdchefen.

Piastri, i den anden garage, sluttede løbet på ottendepladsen.


OM SKRIBENTEN

Simon fra BMF1 Simon er stor Formel 1 fan og har fulgt sporten tæt siden 2005.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Rygtet, der ikke vil dø Bearman i spil til Haas-sæde i 2025 »