• Forside

Super Aguri skal kæmpe om point

Det lille japanske team, Super Aguri har udtalt, at de er under pres for at kunne præstere i 2007. Teamet sluttede ikke blandt de otte bedste teams i 2006, men det vil de lave om på.

Af: (@bmf1.dk) d. 19/2 2007 klokken 21:02

Teamet, som kører med Honda-motor, vil præsentere deres racer - som de absolut sidste - den 12. marts og lover en klar forbedring.

Aguri Suzuki er fortrøstningsfuld for den kommende sæson.

Aguri Suzuki, manden bag teamet, siger på holdets officielle hjemmeside: "Der er en anden slags pres på os i år. Vi er et lille team, men vi vil give alt hvad vi har i os."

Den sene afsløring af bilen, bare fire dage før kvalen i Melbourne, er indhyldet i mystik og gisninger. Rivalerne, Spyker og Williams som de mest verbale, har truet med sanktioner og sagsanlæg, hvis den nye SA07, ligner Jenson Button´s RA106 for meget.

Giedo van der Garde tester for Super Aguri den 31. januar

Super Aguri blev i 2006, Formel 1 feltets 11. team, og stillede op i en fire år gammel Arrows i ny bemaling. Takuma Sato og englænderen Anthony Davidson, vil være den faste kører line-up i 2007.

"Vi har, som team, højere forventninger og jeg er sikker på at vores fans har det lige sådan," siger Sato.