Statsadvokaten i den tyske by Wuppertal undersøger i øjeblikket en afpresningssag mod Michael Schumachers familie. Det skriver bl.a. det tyske
Bild.
I henhold til statsadvokaten i Wuppertal er to mænd blevet anholdt.
Det tyske medie
WDR skriver desuden, at de to mænd kommer for en dommer torsdag eftermiddag den 20. juni.
Bahrain 2014
Copyright Pirelli
Det vides endnu ikke, hvordan de to mænd konkret skulle have forsøgt på at afpresse Schumacher-familien, men det ville ikke være første gang, at kriminelle har forsøgt at afpresse familien til den 7-dobbelte Formel 1-verdensmester:
I 2017 blev Hüseyin B. (dengang 25 år) fra Dettingen i Tyskland anklaget for forsøg på at afpresse Schumacher-familien:
I 2016 sendte han e-mails til Michael Schumachers kone Corinna Schumacher, hvor han truede børnene på livet.
Copyright Mercedes GP
Copyright Mercedes GP
Han blev idømt en straf på 1 år og 9 måneders betinget fængsel samt en bøde på omregnet ca. 34.000 kroner, 50 timers samfundstjeneste samt en behandlingsdom.
Den dømte Hüseyin B. var ret nem at finde for politiet, for han havde oplyst sit eget private kontonummer, som Schumacher-familien skulle overføre pengene til.
Michael Schumacher forulykkede alvorligt i et skiuheld i De Franske Alper tilbage i december 2013 og har siden levet fuldstændigt tilbagetrukket fra offentligheden.