• Forside

Ferrari er favoritter

Efter en pre-sæson hvor McLaren virkede som teamet, der skulle slås med BMW, så har Ferrari taget revance, understreget med dominansen i Bahrain i denne uge. Men inden vi nåede Bahrain troede vi anderledes.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 2/3 2007 klokken 10:03

Der blev rystet på hovedet, da Fernando Alonso offentligt udtalte, at McLaren ikke var hurtige nok efter de ellers havde været på toppen efter de første tests med MP 4-22, men under testen på Bahrain var det tydeligt, at McLaren, om end de ser ud til at blive seriøse udfordrere, mangler noget i forhold til Ferrari.

Men det er ikke på toppen, hvor McLaren og Ferrari var næsten status quo ned af Bahrains langside, så det må ligge i selve chassiset- Måske helt ned til den længere hjulafstand på Ferrari raceren, men lommeanalyser kan være noget farligt noget at gå i gang med, så i stedet er det bedre at lytte til de professionelle.

McLaren er ikke på Ferraris nuværende niveau, men vil arbejde hårdt på at indhente det.

Pedro de la Rosa fra McLaren siger om forskellen.

”Vi ville gerne være på samme niveau som de (Ferrari) er og vi arbejder hårdt på at opnå det. På en enkelt omgang ser vi ganske gode ud, men Ferrari vinder på de lange stræk.”

”Man skal også huske, at vores bil i Australien vil se helt anderledes ud sammenlignet med dem vi tager med til Malaysia og Bahrain. Vores udvikling vil fortsætte. Men man er nødt til at være realistiske. Vi er ikke så tæt på som vi gerne vil være.”

Felipe Massa har lanceret sig som favorit til sejren i Melbourne ovenpå denne uges test i Bahrain

Ferrari og specielt Felipe Massa har været sprudlende i denne uge afsluttende testen i Bahrain, som den første kører under 90 sekunder på Bahrain i år. Hvad enten han har kørt med eller uden den specielle aero pakke som Ferrari vil køre med i Melbourne.

Felipe Massa sagde efter testen.

”Nu skal vi bare gøre det samme i Melbourne.”