• Forside

Er Schumacher skadet?

Efter Ralf Schumacher måtte sidde over med rygproblemer i sidste uge, efter hans uheld i Bahrain, er der begyndt at versere rygter om, at det er hans gamle rygskade fra Indianapolis der er brudt op igen. Rygter Schumacher afviser.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 6/3 2007 klokken 10:03

”Det problem jeg fik med min ryg i sidste uge, har intet at gøre med min rygskade i 2004,” kom det afvisende fra Schumacher på hans hjemmeside.

Ralf måtte side over en dag, efter han havde ramt en kantsten lidt hårdt i Bahrain, så han fik nogle ubehagelige rygsmerter, der betød at han skulle slappe af og have massage, inden han igen kunne genoptage testarbejdet for Toyota.

Han viste sig da også, som holdets hurtigste pilot efter den ene dags pause, men desværre for Toyota, langt nede i feltet.

”Alle havde taget en dag fri, efter et slag som jeg fik i Bahrain,” kom det yderligere fra tyskeren, der havde kunne læse ud fra bilens telemetri, at han havde fået et slag, svarende til næsten 20G, fra sit møde med kantstenen.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER