Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 27/3 2025 klokken 12:03
Der er mange der så Liam Lawson, som den helt specielle kører, der kunne følge med Max verstappen og hjælpe Red Bull tilbage som konstruktør mester.
Men allerede efter to løb, er eventyret hos Red Bull ovre for Lawson, der slet ikke har formået at få noget som helst ud af den iltre Red Bull racer.
I Japan vil det være japanske Yoki Tsunoda, der vil hoppe ned i Red Bull raceren. Noget Dr. Helmut Marko er særdeles tilfreds med.
"Jeg ville have ham i bilen fra start, men blev overbevist om, at der var mere fremtid i Lawson, hvorfor vi skulle vælge ham;" udtalte Marko, efter det blev officielt at Tsunoda og Lawson bytter sæde.
"Tsunoda har erfaringen, der gør det muligt for ham at tøjle den iltre RB-21," tilføjede han.
Red Bull har valgt at sende Lawson tilbage i Racing Bull raceren, da man tror på at han har det der skal til, for at kunne klare sig godt i Formel 1, men at han har behov for mere tid i en mere tilgivende racer, inden han måske på et senere tidspunkt, får en ny chance hos Red Bull.