Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 11/4 2025 klokken 20:04
Formel 1 er taget direkte fra Japan til Bahrain, her venter der kørerne en varm og spændende weekend i Bahrain.
Mørket sænker sig og der er kommet lys i de mange lamper, der giver en specielt atmosfære i Bahrain, hvor temperaturen er blevet mere normale 30 grader i luften. Samtidig er asfaltens temperatur sænket til 36 grader.
Dækkene til weekenden er de hårde C1, medium C2 og bløde C3-dæk.
Banen er 5,412 km lang med 15 sving, og den har tre DRS-zoner. Så der er mange muligheder for overhalinger den her weekend.
De koldere temperaturer er også mere lig de, vi kommer til at opleve til kvalifikation og løbet i weekenden.
Der er heftig aktivitet fra start, og indenfor de første tre minutter har alle kørere, undtagen Russell, kigget ud på asfalten.
Verstappen siger over radioen, at kørslen er dårlig, og bilen hopper meget. Han var egentlig på en flyver, men han kører for langt i sving 10 og kører af banen. Så han afbryder omgangen.
De flest kørere starter sessionen på medium-dækket, mens enkelte kører på hhv. hard og soft.
Alonso melder over radioen, at de skal skifte rattet, der er noget galt med det. Faktisk piller Alonso rattet af, mens han kører, hvilket virker helt vildt. Han prøver faktisk at afkoble kontakten fra rattet til bilen, og håber det vil genstarte systemet.
Norris forbremser sig. Han er på hard-dækket, så han kører for langt, men han når at redde den.
Norris siger, at han skal skifte hjelm og HANS-støtten, samt at nakkestøtten skal skiftes. Han kommer ikke ind på hvorfor.
Norris forbremser sig igen men kan fortsætte ufortrødent.
27 minutter inde begynder de sjove tider at vise sig, hvor McLaren viser, at de går efter at tage teamets første sejr på banen i de 21 år, teamene har kørt på banen.
Hülkenberg vil også lege med, men han rider på Kerben i sidste sving og får kørt hårdt på den.
Russell nævner, at han får hjelmløft. Han får turbulenser i cockpitter, der trækker hjelmen op, så han beder om mere glas foran cockpittet, der kan dirigere mere luft omkring.
Verstappen melder bremserne ikke virker i sidste sving - igen.
McLaren-drengene slutter i front og er 0,5 sekunder foran Russell på tredjepladsen.
Leclerc er kun 0,013 sek. efter Russell, så det bliver en tæt kamp i toppen denne weekend.
Mest interessant er det, at Hadjar er på sjettepladsen på medium-dækket, endda foran Verstappen på soft.
Du kan se det endelige resultat i tabellen, vi har indsat nedenfor.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)