Det havde han ikke forventet

McLaren er kommet flyvende fra start på 2025-sæsonen, helt som forventet, men det lader til at det er Piastri der har overhånden. Noget Norris absolut ikke havde forventet.

Lando Norris til Australiens Grand Prix 2025 . Copyright McLaren

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 16/4 2025 klokken 12:04

Efter en stærk sæsonafslutning for McLaren, og især Lando Norris, var der mange der havde forventet, at den unge brite ville rykke igennem og sætte alle andre på plads, fra sæsonstarten.

Starten gik godt, men siden har det vist sig, at manden i den anden side af garagen, Oscar Piastri, lader til at have rigtigt meget at skyde med i år.

Inden sæsonstarten blev Norris advaret, da Piastris manager, den tidligere Red Bull-kører Mark Webber udtalte, at Oscar nu gik ind i tredje fase af deres plan for hans fremtid, hvilket betyder at de går efter mesterskabet i år.

Webber havde oprindeligt forventet at fase to, ville tage et par år, men efter et virkelig modent andet år, og med udsigt til helt nye biler i 2026, har han, sammen med Piastri, besluttet sig for at det er i år, de skal give den første skud.

Og det er tydeligt, at Lando Norris ikke havde forventet dette.

Senest i Bahrain så vi de første tegn på, at Norris er ved at knække, hvilket Piastri helt sikkert også har set.

Selvom han efter et stærkt comeback fortsat holder fast i føringen i mesterskabet, er det Piastri der har overhånden, hvilket Norris bliver nødt til at få afvist, inden det er for sent.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER