Saudi Arabiens GP: 1. frie træning

Formel 1-feltet er i Saudi-Arabien, hvor de skal køre sæsonens femte Formel 1-løb. Men først skal der indsamles data under træningen. Her er højdepunkterne fra den første frie træning.

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1.dk Nicki har været en del af BMF1.dk siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

KATEGORIER

Formel 1
Velkommen til 1. frie træning til Formula 1 STC Saudi Arabian Grand Prix 2025.

Formel 1-feltet er nemlig taget til Saudi-Arabien for at køre sæsonens femte F1-Grand Prix på den smukke Jeddah Corniche Circuit.

Banen er med sine 6,174 km en af de længere på F1-kalenderen 2025. Endnu mere unikt er det, at banen har 27 sving!

Til trods for de mange sving er banen faktisk den næsthurtigste på kalenderen. Bilerne kører med en gennemsnitlig hastighed på ca. 250 km/t. Det er en gennemsnitlig hastighed, der kun overgås af Monza-banen i Italien.

Pirelli-dækkene til weekendens herligheder er lige en takt blødere, end teamene har været vant til på Jeddah-banen. Pirelli har nemlig taget de hårde C3-, medium C4- og bløde C5-dæk med.

Vejret er solrigt med 28 grader i luften og hele 50 grader på asfalten, så solen brager godt ned over Jeddah-banen.

Modsat kvalifikationen køres første og tredje træning i varmere temperaturer og dagslys. De andre sessioner køres om aftenen, hvor lamperne på banen tændes, og temperaturerne er lavere.

Derfor gør det det også sværere, når holdene skal finde opsætningen på tværs af sessionerne.

Stort set hele feltet kører ud på banen fra start, så det afskrækker dem ikke, at banen er “grøn” – dvs. der ikke er kørt gummi i asfalten på bybanen – og at solen brager ned over asfalten.

Modsat sidste weekend i Bahrain er der ikke nogen juniorer i bilerne.

Antonelli er ude på sin første flyvende omgang og melder over radioen, at der er vibrationer fra bremserne.

Der er fart på fra start. Man ser on-board-billeder fra Piastris racer, hvor han kører 326 km/t i et af svingene.

Gasly forbereder sig og blokerer det ene forhjul. Han kan dog fortsætte uden de store problemer.

Hamilton kører for langt og må en tur af banen på et af de få afkørselsarealer. Han kan dog fortsætte uden problemer, men han har fået skidt på dækkene.

Piastri melder, at drikkedunken lækker ud i hjelmen. Det er trods alt fremskridt fra Bahrain, hvor den slet ikke virkede. Dog ikke optimalt med de hastigheder.

Alle kørere – med undtagelse af Sainz i Williams og de to Haas-drenge – starter ud på medium-dæk. Sainz og Haas starter på hard-dæk.

Bearman forbremser sig med fuld hastighed på vej ned mod sving 1, så hjulene blokerer, og der kommer en masse røg. Han melder over radioen, at han ikke ved, hvad der skete. Han kunne dog fortsætte ud på et af de få steder, hvor der heldigvis var afkørselsareal. Store dele af banen er nemlig dækket af betonbarrierer. Bearman kører i pit, så dækkene var nok blevet firkantede.

Doohan låser hjulet i sving 27, men det er det venstre forhjul, selvom belastningen var på det højre. Han følte sig forstyrret af den ene Aston Martin, der også kørte i svinget.

Sainz melder over radioen, at han er glad for bilens opsætning – især ved de høje hastigheder. Han føler, at bilen føles meget mere levende. Noget tyder altså på, at Williams har ramt opsætningen godt i deres første forsøg.

Sainz er da også første mand til at prøve soft-dækket, efter der er gået 27 minutter. Det rækker dog “kun” til en andenplads, lige efter Russell i Mercedes-raceren på medium-dæk.

Piastri følger trop, men han understyrer i sving 13 og mister en masse tid. Derfor må han nøjes med en tredjeplads.

Norris giver det også et skud på soft. Han er 1’er og næsten et halvt sekund foran Russell og Piastri, så englænderen viser, hvad McLaren-raceren kan.

Gasly er få centimeter fra væggen i sving 22, men han undgår den og kan fortsætte ufortrødent. Tabellen viser, at Gasly har været tættest på netop den væg i hele sessionen.

37 minutter inde giver Gasly det et skud, og han er hurtigste mand – 0,007 sek. foran Norris. Leclerc vil også lege med i front, og monegaskeren er 3’er, kun 0,070 sek. efter.

Sainz klager over radioen, at den ene Ferrari-kører forsøgte at lade ham passere i et farligt sving. Han beder faktisk over radioen, at nogen skal fortælle køreren, at han ikke må gøre det i det område.

Albon melder over radioen, at bilen ikke har nogen balance. Albon er dog på femtepladsen, så lidt kan han da.

Verstappen får at vide af ingeniøren over radioen, at han skal ofre noget af indgangen til sving 13 for at satse på en højere udgangshastighed. Det afvises af Verstappen, da bilen har problemer med balancen.

Russell melder over radioen, at der er noget galt under nedbremsningen. Han kan ikke sætte fingeren på, hvad der sker, men han bakker af for en sikkerheds skyld.

Leclerc rammer væggen ved udgangen af sving 4, men han kan fortsætte uden skader på raceren.

Piastri melder, at sædet er meget varmt. Det er det værste, han har oplevet i forhold til varme i sædet. Det mærkelige er, at det også er op ad ryggen og ved skuldrene.

Gasly ender som sessionens hurtigste mand, med Norris og Leclerc lige efter.

Piastri ender på fjerdepladsen, mens Albon og Russell følger trop. Interessant er det, at Sainz bliver nummer syv, så begge Williams-kørere ender i top syv. Noget tyder altså på, at Sainz havde ret, da han sagde over radioen, at bilen var god.

Du kan se kørernes placeringer i tabellen nedenfor.

BMF1.dk debat

Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at skrive en.

Kommentarer er lukket for artikler ældre end en måned.

Seneste nyheder

Tom K's personlige gadgets på auktion

Tom K's personlige gadgets på auktion

F1 Nyheder 2026-10-22 18:41:00
To armbåndsure, en ATV fra Le Mans og et signeret kunsttryk kommer under hammeren på Bruun Rasmussens Liveauktion After Hours den 27. oktober. Alle fire emner har en direkte forbindelse til den danske racerkører Tom Kristensen og til konkrete øjeblikke i hans karriere.
[Læs mere]

Slater får F1-debut hos Audi

Slater får F1-debut hos Audi

F1 Nyheder 2026-10-22 15:56:00
Han er 18 år, nybagt F3-vicemester og på vej til Formel 2. Nu får Freddie Slater også lov at lege med de store drenges legetøj. Audi sender briten ud i første træning ved både Mexico Citys og São Paulos Grand Prix.
[Læs mere]

USA's GP: Optakt

USA's GP: Optakt

F1 Nyheder 2026-10-22 11:29:00
Kimi Antonelli kan i den kommende weekend sikre sit titlen som Formel 1 verdensmester, hvis alt flasker sig for ham, men det er Max Verstappen der kommer til Circuit of The Americas med momentum, efter sejre i de seneste to løb
[Læs mere]

USA's GP: Vejrudsigten

USA's GP: Vejrudsigten

F1 Nyheder 2026-10-20 12:32:00
Formel 1 feltet indtager banen i Austin, Texas, i den kommende weekend for at afvikle USA's Formel 1 Grand Prix. Her kan du se hvordan vejret ser ud til at blive.
[Læs mere]

USA's GP: TV-tiderne

USA's GP: TV-tiderne

F1 Nyheder 2026-10-19 08:02:00
Formel 1 feltet rykker i den kommende weekend til USA, hvor der skal afvikles endnu et løb, på den efterhånden etablerede bane i Austin, Texas. Her kan du se hvornår det kan følges LIVE i dit TV.
[Læs mere]

Camara til Haas

Camara til Haas

F1 Nyheder 2026-10-15 18:45:00
Haas har sagt farvel til Ocon, og ind kommer et af sportens mest lovende motorsportstalenter fra Brasilien.
[Læs mere]

Colapinto til sine fans:

Colapinto til sine fans: "I hjælper mig ikke – tværtimod"

F1 Nyheder 2026-10-15 12:21:00
Franco Colapinto har nogle af de mest lidenskabelige fans i hele Formel 1-feltet. Nu beder argentineren dem om at skrue ned for blusset – og helt stoppe angrebene på kørere, teams og personale på sociale medier.
[Læs mere]

Mekies får nøglerne til Milton Keynes frem til 2031

Mekies får nøglerne til Milton Keynes frem til 2031

F1 Nyheder 2026-10-15 11:49:00
To sejre i træk, og så kommer kontrakten. Red Bull har forlænget med teamchef Laurent Mekies helt frem til 2031, og dermed er den franske ingeniør nu bundet længere til holdet end selveste Max Verstappen.
[Læs mere]

F1 vender tilbage til Afrika – Rwanda får Grand Prix

F1 vender tilbage til Afrika – Rwanda får Grand Prix

F1 Nyheder 2026-10-13 10:45:00
Efter mere end 30 års fravær skal Formel 1 igen køre på afrikansk jord. Formel 1 har indgået en 10-årig aftale med Rwanda om et African Grand Prix på en helt ny bane nær hovedstaden Kigali.
[Læs mere]

Noah Strømsted rykker op i Formel 2

Noah Strømsted rykker op i Formel 2

F1 Nyheder 2026-10-13 09:56:00
Den danske F3-kører tager springet til Formel 2 i 2027. Og han gør det ikke hos hvem som helst.
[Læs mere]

Antonelli kan sikre sig titlen i Austin

Antonelli kan sikre sig titlen i Austin

F1 Nyheder 2026-10-13 08:32:00
Andrea Kimi Antonelli kan blive den yngste Formel 1 verdensmester, hvis alt falder i hak for ham, når Formel 1 feltet kører næste løb i Austin, Texas. Men rent matematisk er der fortsat 5 andre der kan tage det fra ham.
[Læs mere]

BMF1.dk's Power Rating: Singapores GP

BMF1.dk's Power Rating: Singapores GP

F1 Nyheder 2026-10-12 13:26:00
Max Verstappen kunne endelig krydse Singapore af på sin to do-liste, mens Liam Lawson kørte sit livs weekend. George Russell fik en lektion i våd maling, og Lando Norris lærte, at holdkammerater ikke nødvendigvis bremser for en. Her redaktionens bedømmelser af kørernes indsatser i Singapore.
[Læs mere]

Se alle nyheder »