Formel 1 Eksperten: Albons svaghed

Williams kører Alexander Albon bliver hyldet, som en af feltets bedste kørere, især efter han viste stor styrke overfor Carlos Sainz Jr. fra sæsonstarten. Men han viste også en alvorlig svaghed.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 17/12 2025 klokken 10:12

Der er mange Formel 1 kørere, der fungerer absolut bedst, når presset er størst.

Det hænger sammen med, at alle der er i Formel 1, har kæmpet hårdt gennem hele deres karriere, for at nå der til og de fleste har haft deres nederlag, som de har rejst sig fra.

Men der er også dem, der klarer sig bedst, når de har en holdkammerart de kan slå, hver gang, så de kan føle deres succes. Eller når de ved, at de har en kontrakt der ikke lige står og skal fornyes.

Alexander Albon er en af dem.

I et interview med BBC, i starten af sæsonen, hvor han var totalt dominerede hos Williams, fortalte han om sin tid som holdkammerart med Max Verstappen.

Her kom han ind på, hvordan det var at starte med at være, bare en lille smule langsommere end Verstappen og køre med en tro på, at man på en god dag, kunne slå ham.

Men som tiden gik, blev Max hurtigere og hurtigere, mens han selv forsøgte at finde tid på alle mulige måder og endte med at overkører bilen, så han blev langsommere og langsommere.

Ser man så tilbage på den sæson der netop er overstået, hvor Albon igen har fået en holdkammerart der kan køre bil, har billedet vist lidt af det samme.

Mens Sainz havde startproblemer, viste Albon virkelig styrke, men i takt med at Sainz fik styr på sit nye værktøj, begyndte fejlene at komme fra Albon.

Der kan være mange grunde til hans problemer, men når man sammenligner Albons perioder, hvor han har en svag holdkammerart, med de perioder han har en stærk holdkammerart, ligner det, at Albon ikke er god, når de andre er gode.

Han skal have forspringet, for at kunne performe.

Spørgsmålet er så, om han bare er en middelmådig kører eller om han lige skal have knækket den sidste nød, for at kunne vise, at han har potentiale til sejre og podieplaceringer.

Det bliver interessant at se hvad han kan i de nye biler i 2026 og om han har en fremtid i Formel 1.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk siden og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.