• Forside

Kritik af Kovalainens debut

Efter et fantastisk debutløb af Lewis Hamilton endte Heikki Kovalainens debut som noget nær en skandale. Ingen kan være i tvivl om, at Heikki Kovalainens debut ikke levede op til forventningerne. Renaults Flavio Briatore var heller ikke helt tilfreds.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 19/3 2007 klokken 11:03

”Kovalainen havde et forfærdeligt løb. Man er nødt til at være realistisk. Han gjorde stort set alt forkert. Jeg tror alle så det på tv. Jeg behøver ikke beskytte nogen. Det var noget møg. Hvad kan jeg sige?” siger Flavio Briatore.

”Hvis jeg siger han var god, så ville jeg fremstå som en komplet idiot. Selvføgelig er han en rookie, men det samme er Hamilton, så indenfor de næste to uger før det næste løb skal han ændre sin attitude og prøve at gøre det bedre. For han har evnerne til det. Intet gik rigtigt i dag,” fortsætter teamchefen.

Heikki Kovalainen foran Nico Rosberg. Duellen fra GP2 2005 udspillede sig igen, og igen var det Nico Rosberg der vandt

Heikki Kovalainen vidste også godt, at debuten ikke var god.

”Jeg lavede alt for mange fejl, og min performance var ikke kontrolleret nok. ”

Heikki Kovalainen vil helst glemme Melbourne og rebounde tilbage på Sepang

Inden det næste løb på Sepang banen i Malaysia vil alle teams teste på den samme bane. Testen varer 3 dage og Heikki Kovalainen skal teste alle tre.

RELATEREDE NYHEDER