• Forside

Michael Schumacher tilbage i Ferrari!

Michael Schumacher, den syv-dobbelte tidligere verdensmester, har fået opkaldt et sving efter sig på Nürburgring. Og til sommer vil man kunne se ham køre en omgang i en Ferrari, rundt i det nye sving.

Af: (@bmf1.dk) d. 25/3 2007 klokken 20:03

Så bliver det næsten ikke større. Michael Schumacher er blevet hædret for sin store indsats i motorsportens kongeklasse, og har nu fået opkaldt et sving efter sig.

Det er det hurtige venstre-sving lige efter Dunlop-hårnålen, som nu bærer navnet 'Schumacher S'-svinget. Tyskeren vandt fem gange på den klassiske bane, og når Formel 1 kommer til Tyskland, vil man kunne se Michael Schumacher, køre en æresrunde i en Ferrari, og dermed være den første gennem det nye sving.

Michael Schumacher har modtaget mange priser og trofæer gennem sin karriere. Her modtager en en hæderspris af Pelè. Brasilien 2006

Dagens mand selv siger: "Jeg er meget stolt over denne ære de har vist mig."

Direktøren for Nürburgring, Walter Kaffitz, sagde i forbindelse med navngivningen: "Schumacher er den største kører i tysk motorsportshistorie. Vi fandt det bydende nødvendigt, at vi gjorde noget prestigefyldt, for at hædre ham," siger Kaffitz.