• Forside

Næste generation Hunt i F1

Sønnen af tidligere verdensmester James Hunt, Freddie Hunt, har meldt sig klar til at blive verdensmester, ligesom sin far. Og det selvom juniors karriere kun lige er begyndt.

Af: (@bmf1.dk) d. 26/3 2007 klokken 22:03

Freddie Hunt, søn af den karismatiske verdensmester James Hunt, har netop skrevet kontrakt med Englands junior team i Formel Ford, skriver Times.

"Hvad mit mål er? Verdensmester. Formel 1. Fire titler i træk." Så enkelt kan det siges.

Den unge knægt har bestemt ikke sin optimisme fra fremmede. Hans far, afdøde James Hunt, var en stor personlighed og havde et enormt gå-på-mod og en ukuelig vilje. Noget der tilsyneladende er gået i arv.

James Hunt, 1976, Marlboro Team Texaco M23, Suzuka Japan. Løbet der sikrede ham titlen

Freddie, der har sin fars navn tatoveret på skulderen, får sin debut den 9. april på Oulton Park.

"Jeg vil ikke lyde kæphøj, når jeg taler om at vinde Formel 1 mesterskabet, men hvis man virkelig skal gøre noget, skal man tro at man kan gøre det," lyder det fra den 19-årige Freddie Hunt.

Klik her for mere info om James Hunt