• Forside

Alonso overser Rossi

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 4/2 2006 klokken 10:02

Som den eneste pilot har den forsvarende verdensmester Fernando Alonso slet ikke lagt mærke til Rossi, der ellers var på alle Andres læber i denne uge.

Om det så skyldes, at spanieren følte sig overset, da Rossi kom til den spanske Formel 1 bane i Valencia, er selvfølgelig svært at svare på, men Rossi er svær at overse.


Valentino Rossi

Den Italienske Moto GP verdensmester, er en meget karismatisk person, der formår at tiltrække sig fuld opmærksomhed. Journalisterne på banen, flokkes om ham, mens flere af de etablerede navne indenfor Formel 1, herunder Michael Schumacher og Jacques Villeneuve, nærmest flokkes om at rose hans store talent.

Men det gælder ikke Fernando Alonso, der har nok at gøre med at profilere sig selv og sørge for, at alle husker at han er den der går ind i 2006-sæsonen med nr. 1 på bilen.

Alonso kan så glæde sig over, at Rossi kun tester for Ferrari op til sæsonen og ikke vil køre et Grand Prix i 2006. Men hvem ved hvad der sker i 2007?

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.