• Forside

Kubica går efter point i Malaysia

Den polske kører, Robert Kubica, har efter sæsonens første løb i Australien, hvor han desværre udgik fra en 4. plads, meddelt, at han er klar til at kæmpe om point i Malaysia.

Af: (@bmf1.dk) d. 5/4 2007 klokken 11:04

Da BMW-Sauber teamet testede på Sepang-banen i sidste uge, forud for det Malaysiske Grand Prix på søndag, endte Kubica på en femte hurtigste tid på testens anden dag.

Og med den stærke form fra Australien, er polakken sikker på, at han kan blande sig i toppen.

Kubica har stiftet bekendtskab med den malaysiske bane sidste år, da han var test-og reservekører for sit team. Men dette bliver hans første 'rigtige' løb på banen. Og han ser frem til det.

Robert Kubica tog Lewis Hamilton i starten i Melbourne.

"Dette vil være mit andet besøg til det Malaysiske GP, men første gang jeg deltager i et løb. Jeg ser virkelig frem til det. det var godt at have chancen for at test på Sepang, så vi kunne finde ud af hvordan bilen opfører sig i varmen, hvordan varmen spiller ind på dækvalget og så videre. Testen var ligeledes god for mig, så jeg kunne vænne mig til forholdene," siger Kubica.

"Banen er meget interessant, men har en meget anderledes karakter end Melbourne," fortsætter han. Banen i Sepang er modsat melbourne, udelukkende brugt til race, hvorimod Melbourne er en gadebane.

Vitantonio Liuzzi(Scuderia Toro Rosso), Robert Kubica(BMW-Sauber) og Nick Heidfeld(BMW-Sauber). Australiens Gp 2007

"Jeg håber vi vil være ligeså stærke i Malaysia som vi var i Australien. Efter at måtte udgå fra løbet i Melbourne, er det vigtigste for mig nu, at gennemføre løbet og få nogle point," sltter Kubica.

Robert Kubica fik en fantastisk start på sæsonen i Australien, da han kvalificerede sig som 5. bedst på gridden. Han måtte desværre udgå efter 36 omgange, med gearkasse problemer.