• Forside

Briatore vil ikke kæmpe for Frankrig

På trods af at Flavio Briatore er teamchef for den franske gigant Renault, og dermed burde kunne se en masse fordele i at køre i Frankrig, så vil den flamboyante italiener ikke forsøge at bevare det franske Grand Prix.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 10/4 2007 klokken 17:04

Grand Prixet på Magny-Cours har i mange år været udskældt. Det er ikke første gang Grand Prixet er forsvundet fra kalenderen, men det vil være første gang, at løbet ikke kommer tilbage på kalenderen, hvis løbet ikke afvikles i 2008.

”Magny-Cours er ikke et godt eksempel på fremtiden i Formel 1. Vi har behov for gæstfrihed og vi har behov for værelser, vi skal bruge hoteller, vi skal have service, og nogle steder eksisterer dette ikke, som i Frankrig.”

Nick Heidfeld på Magny-Cours 2005

Der er ikke meget der tyder på, at Formel 1 vender tilbage til Magny-Cours. DTM serien ville have kørt på banen i år, men de har også fundet banen for let. Om vi får et Grand Prix i Paris er svært at vide, for Bernie Ecclestone og den franske regering er ikke de bedste venner.