• Forside

Kimi kunne være hurtigere

Peter Sauber var manden, der gav Kimi Räikkönen sin Formel 1 debut i det australske Grand Prix 2001. Han siger nu, at Kimi Räikkönen kunne være endnu hurtigere, hvis han bare åbnede sig op for den tekniske del af Formel 1.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 24/4 2007 klokken 11:04

Kimi Räikkönen har et rygte, der ikke meget ulig Jan Magnussen lyder på, at han kun har lyst til at køre. Men hvor Jan Magnussen har udviklet sig igennem årene til at blive en mere komplet racerkører, der også har lært en del af den tekniske del af racerløb, så står Kimi stadig på bagben i den retning.

For Kimi Räikkönen er det på banen, og ikke i garagen det foregår. Hvilket betyder at det er ingeniørerne, der sætter bilen op, da Kimis evner i den retning ikke er videre gode. Det siger Peter Sauber, der siger at Kimi Räikkönen kunne blive virkelig farlig, hvis han begynder at lære og beskæftige sig med den tekniske side.

Dette syn kunne ses oftere, hvis Kimi ville sætte sig ind i den tekniske del af Formel 1

Udtalelserne blev givet i et interview til det tyske ’Auto Bild’

”Kimi er utrolig hurtig, fokuseret og kræftfuld. Han har en kæmpe mængde naturligt talent.”

”Hans styrker er dog ikke på den tekniske side. Jeg vil ikke kalde hans manglende interesse en svaghed. Men man kunne sige: Det ville være interessant at se, hvor god han kunne blive, hvis han også fokuserede på den tekniske side.”

Kimi Räikkönen, da han stadig kørte for McLaren

Onde tunger vil, at en del af McLarens fremgang i år skyldes, at teamet nu har fået flere teknisk dygtige kørere at gøre brug af.