• Forside

Motorregler har ramt Renault hårdt

Renaults problemer i år har været store. Udover problemer med at få R27 chassiset til at fungere på Bridgestones dæk, så rammer motorreglen også verdensmesterholdet hårdt.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 24/4 2007 klokken 11:04

Netop fastfrysningen af motorer har gjort, at det ikke er muligt at indhente noget af det tabte på flere hestekræfter fra motoren, og med de udefinerbare problemer med R27 chassiset bliver Renault ramt ekstra hårdt.

Renaults chefingeniør Denis Chevrier fortæller om problemerne.

“Vores frustrationer er ikke kun rettet mod teamets resultater. Vi er frustreret over det nuværende regulativ, hvilket har frarøvet os muligheden for at gøre en forskel som motoringeniører.”

Denis Chevrier er ærgerlig over, at han som motoringeniør ikke kan gøre den store forskel i år

Problemet er, at motoringeniørerne ikke har de store muligheder for at udvikle motorerne de næste fem år, hvor fastfrysningen af motorer er gældende.

”Denne sæson er det meget mere begrænset.”