• Forside

Jani og Doornbos til stede i Spanien?

Når Europa premieren starter fredag i Barcelona, så er der to teams, som ikke har nogle reservekørere i tilfælde af et uheld til en af holdenes to løbskørere. Det drejer sig om de to Red Bull hold.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 8/5 2007 klokken 06:05

Scuderia Toro Rosso har endnu ikke udset sig en test- og reservekører, mens Red Bull Racings normale testkører; GP2 køreren Michael Ammermueller er ude med en skadet hånd. Dermed står begge hold uden reservekører.

Det forventes derfor, at de to USA flygtninge Robert Doornbos og Neel Jani kaldes hjem fra USA til løbene i Barcelona og gaderne i Monte Carlo. ChampCar serien kører ingen løb i maj måned, så begge kørere har ingen forpligtelser de skal leve op til.

De to Red Bull sponsorerede ChampCar kørere forventes at være reservekørere for Red Bull og STR i Spanien og i Monaco

Ellers bliver Red Bull development køreren Filipe Albuquerque fra Portugal nævnt, men det tror ingen rigtig på. Filipe blev i april fløjet til Cartagena, Columbia hvor han kørte lidt opvisning i 2007 bemalet RB1.
Michael Ammermueller er ude i flere uger efter den skade han pådrog sig i Bahrain efter en kontrovers med Williams tester Kaziku Nakajima. Ammermueller har fået indsat en titaniumskrue i hånden.
Michael Ammermueller bliver i GP2 serien afløst af den russiske RB Development kører Mikhail Aleshin, der vandt årets første World Series by Renault løb på Monza banen. Mikhail kører side om side med Sebastian Vettel hos Carlin i WSR.