• Forside

Bekræftet: Spanien får nyt Grand Prix

Det er nu blevet bekræftet fra officiel side, at der kommer endnu et Grand Prix på den iberiske halvø. Løbet kommer til at foregå i Valencia´s gader, men Catalunya vil fortsat eksistere, siges der.

Af: (@bmf1.dk) d. 10/5 2007 klokken 14:05

Endnu et Grand Prix i Spanien. Denne gang i Valencia, som skal afholde et gadeløb allerede fra næste sæson. Det var en glad Bernie Ecclestone, der sammen med Valencia borgmester på et pressemøde torsdag, kunne præsentere det nye Grand Prix.

Aftalen lyder indtil videre på syv år, og det vil overtage titlen som Europa´s Grand Prix. Den nuværende aftale med Catalunya, udløber i 2011, men det er dog højst sandsynligt, at den kontrakt vil blive forlænget.

Fernando Alonso præsenterede den nye McLaren MP4-22 i Valencia gader tidligere på året

Det er planen, at Valencia skal ligge sent på sæsonen, og banen er designet af lokale ingeniørere, med kyndig assistance fra hof-designeren Hermann Tilke. Banen bliver mellem 4,1 og 4,3 kilometer lang, og vil blandt andet blive ført langs havnefronten, som netop er blevet renoveret, og dermed give løbet et præg af Monaco.

Der kan dog komme malurt i bægeret for det nye løb. Om det bliver afholdt, kommer helt og aldeles an på, om Francisco Camp, regionens præsident, vinder det lokale valg senere på måneden.

Efter hvad de spanske medier udtaler, så har Ecclestone insisteret på, at banen skulle være en gadebane. Man kunne egentlig sagtens have brugt den nærliggende Ricardo Tormo bane, som også bruges flittigt til at teste, men Ecclestone mener, at det hører til MotoGP.

Mange teams benytter Ricardo Tormo banen, uden for Valencia til at teste. Her er det Alessandro Zanardi, der fik lov at lege.

Valencia er for tiden vært for America´s Cup-løbet, og det er denne begivenhed man vil udnytte til fulde. Det og så Fernando Alonso´s enorme popularitet.

Det europæiske Grand Prix har siden 1999, været afholdt på Nürburgring, og er Tysklands andet GP. Også Italien har været vært for to løb, Imola i San Marino og Monza. på denne måde får Valencia altid navnet Europas Grand Prix, mens Catalunya i hvert fald til og med 2011, beholder titlen som Spaniens GP.

Og det er blandt andet Fernando Alonso´s fortjeneste, at det overhovedet kan lade sig gøre, at få endnu et Grand Prix til Spanien. Før han vandt sit første verdensmesterskab i 2005, dækkede tv-stationerne det stort set ikke. Fodbold var den store fællesnævner, men efter 2005 og især 2006, er motorsport eksploderet i Spanien.

Fernando Alonsos succes, har været en stor årsag til at Valencia får et GP

Nu forlyder det, at op imod en tredjedel af landets befolkning, tuner ind hver gang deres lokal helt drøner rundt på alverdens Formel 1 baner, så man må sige at motorsport for alvor har bidt sig fast, i de ellers så fodboldglade spaniere.

Mange vil måske spekulere i, at Spanien har en dobbelt verdensmester og nu har to løb, mens både Tyskland og Italien mistede et løb, efter Micahel Schumacher gik på pension.