• Forside

Fisichella raser over usande citater

Italienske Giancarlo Fisichella og hans Renault-team, står sammen skulder ved skulder, og benægter visse forkerte citater, han angiveligt skulle være kommet med i forbindelse med de dårlige resultater.

Af: (@bmf1.dk) d. 11/5 2007 klokken 11:05

Det var en tydelig oprørt Giancarlo Fisichella der, i en officiel pressemeddelelse sammen med resten af Renault-teamet, tog kraftigt afstand fra nogle udtalelser som han er blevet citeret for. Udtalelser, som ifølge ham selv, er direkte usande.

I den italienske LA Gazzetta dello Sport, er han blevet citeret for at sige, at den skuffende R27, er en "katastrofe", men en meget vred Fisichella benægter nu officielt, at han nogensinde har benyttet det ordvalg.

"Disse meget negative kommentarer om teamet, kom ikke fra mig, "siger han. "Selvfølgelig er situationen ikke så nem lige nu, men jeg vil aldrig vise så stor en mangel på respekt, over for de mennesker der arbejder dag og nat, for at komme til bunds i problemerne."

"Jeg er både skuffet og vred over disse såkaldte citater," siger Fisichella i pressemeddelelsen.

Giancarlo Fisichella, Renault R27, foran Kimi Räikkönen, Ferrari F2007. Malaysia 2007

Renault stiller til start på søndag med et nyt front-ophæng, samt forskellige aerodynamiske anordninger, der forhåbentlig vil hjælpe teamet fremad.

"Jeg har aldrig sagt at Renault er en katastrofe - jeg har altid sagt at bilen har et stort potentiale og vi arbejder hårdt med den," siger italieneren.

"Det er ikke realistisk at tale om podieplaceringer lige nu, men hvis vi lokaliserer problemerne og får dem løst, er det stadig muligt, især i den anden halvdel af sæsonen," slutter Fisichella.