• Forside

Red Bull uden Hollywood

Siden 2003 hvor Jaguar fremviste Terminator 3 reklamer på siden af R04 chassiset på Silverstone har Jaguar/Red Bull Racing engang årligt reklameret for en ny amerikansk storfilm Fra 2004 i Monaco, og sådan havde jeg også forventet det blev i år.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 22/5 2007 klokken 14:05

Med så store film som Fantastic Four 2, Pirates of the Caribbean 3, Ocean’s 13, Transformers bare for at nævne et par mulige kandidater og med mange af de store filmstjerner i forvejen i Frankrig i forbindelse med Cannes Filmfestivalen, så virkede det naturligt, at 2007 også blev et ’filmår’ i Monaco.

Men tilsyneladende ikke i år Vi kan dog stadig nå at blive overrasket, men det tyder ikke på det udfra kommentarer udtalt af David Coulthard.

”Så vidt jeg ved, så er der ingen Hollywood forbindelse i år.”

Lidt trist i mine øjne, da jeg altid har nydt Monaco for at være en one-off event, hvor alle ting blev gjort et nummer større end normalt. Sidste år med Superman premieren og den kæmpe Red Bull paddock med tilhørende pool, Johnny Walkers 40 års jubilæum og diamantfirmaet Steinmetz’ McLaren isskulptur, samt kørernes til formålet mere dekorative hjelme.

David Coulthard lover dog, at Red Bull Racing også i år vil gøre noget ekstraordinært, der i år skulle handle om at samle penge ind til velgørenhed. Han vil dog ikke sige mere.

”Men jeg kan ikke sige mere om det på dette tidspunkt.”

Her en lille billedkavalkade over filmårene 2003 til 2006

Med T3 reklamer på Silverstone 2003

Med Oceans 12 på siden Monaco 2004

Med Star Wars Episode III på RB1 i Monaco 2005

Christian Klien leger supermand sidste år i Monaco