• Forside

Lauda: Døden kommer tilbage

Ja, det lyder som titlen på en Agatha Christie bog, men ifølge Formel 1 legenden Niki Lauda, der reflekterer over både sin egen dødelighed og Robert Kubica´s crash i Montreal, er det kun et spørgsmål om tid, før nogen igen mister livet.

Af: (@bmf1.dk) d. 19/6 2007 klokken 13:06

Han crashede så voldsomt på Nürburgring, at alle troede han ikke ville overleve. Hans ansigt var brændt væk, da hans bil eksploderede. Bare seks uger senere, fra et blødende sår i hovedet, blev han nummer fire i det italienske Grand Prix.

Alle kender til historien om Niki Lauda´s næsten dødelige uheld i 1976, og hans ansigt bærer stadig de tydelige spor, men frygter nu at det bare er et spørgsmål om tid, før nogen igen mister livet i Formel 1.

Niki Lauda, Rio de Janeiro 1985

Lauda udtalte kort efter løbet i Montreal, at selvom det er prisværdigt hvor god sikkerheden er blevet i sporten, så er der stadig meget man kan gøre. Blandt andet rejste der sig en massiv kritik af bane-forholdene i Canada, da man gerne ser, at sikkerheden bliver forbedret.

Da Kubica ramte barrieren, skete det fordi han lige inden havde ramt en dæk-barriere som sendte ham på en frontal kollisions-kurs med en cementvæg. Ved at lave blandt andet den væg om, kan man undgå den slags ulykker igen, mener Lauda.

"Det faktum, at der er gået 13 år, uden noget alvorligt er sket, er simpelthen enormt heldigt," siger Lauda til Bild, men advarer: "Døden vil komme igen. Risioen er der stadig."

Ayrton Senna sejrssprøjt. Brasilianeren døde på Imola i 1994

Niki Lauda sagde også at det kunne tolkes som et problem, at der ikke har været nogen fataliteter siden Roland Ratzenberg og Ayrton Senna begge mistede livet på Imola i 1994. Forskellen mellem dengang og de kørere der danner 2007-feltet, har skabt en generation af kørere, som ikke forstår følgerne til fulde, siger han.

"I min tid, vidste jeg at jeg før eller senere ville se det indvendige af et hospital. Men for mange, er Formel 1 bare glitter og glamour - det er alt sammen en illusion."