• Forside

1. Frie træning: Hamilton hurtigst

Kun en uge efter Frankrigs Grand Prix, er Formel 1 feltet atter på banen. Denne gang er det Silverstone banen, der ligger asfalt til det engelske Grand Prix, måske for sidste gang. Lewis Hamilton tog første stik.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 6/7 2007 klokken 12:07

Typisk for første træning, er det ikke meget der sker fra starten af. Således skulle der gå hele 23 lange minutter, inden der var en der satte en tid, hvilket ikke overraskende var en af piloterne fra de små hold, nemlig den meget omtalte Christjian Albers i Spyker.

3 minutter holdt Albers tid, inden Wurz i Williams tog den med over et sekund. Button blander sig og tager den næst hurtigste tid, der dog hurtigt bliver overgået af Trulli i Toyota.

Så efter en halv time, kom der gang i festen på Silverstone. Man har nogle gang en fornemmelse af, at 1. træning er spild af tid.

Lidt over en halv time er der gået. Eneste mand fra top holdene der har sat en tid på det tidspunkt, er Lewis Hamilton, der lidt overraskende ikke er hurtigst på dette tidspunkt. Massa og Alonso bliver i pitten.

Efter 35 minutter, tager Alonso sin første tur rundt på banen, samtidig med at Hamilton kører den absolut hurtigste tid, med mere end et sekund ned til Trulli. En tid der holder, til Alonso fik varme i dækkene 5 minutter senere.

Felipe Massa trak den et par minutter yderligere, men viser hurtigt, at Ferrari er tilbage i kampen, ved at sætte en 6. hurtigste tid på kolde dæk.

Efter 49 minutter, er det Kimi Räikkönen der sætter hurtigste tid, en tid som Felipe Massa kort efter ligger sig lige i hælene på, så det nu er Ferrari der har de to hurtigste tider. Dette har Hamilton ikke til sinde at lade stå, så efter en ny hurtig omgang af briten, ligger han sig lige ind mellem de to Ferrarier.

Dog holder det ikke længe, da Felipe Massa vil bevise, at han er den hurtigste mand hos Ferrari og sætter bedste tid.

Efter en time og 16 minutter, sætter Lewis Hamilton dagens hidtil hurtigste tid. Samtidig med at Fernando Alonso lige er gået i pit. Kimi sætter også en hurtig tid, men ender 85 tusindedele sekund efter Hamilton.

Også Nico Rosberg er ude og kører rigtigt hurtigt. Hvilket bringer ham op på en 5 hurtigste tid, hvilket sender ham ind foran de to BMW racere.

Så efter en meget søvnig start på den første frie træning, kom der gang i kludene. Lewis Hamilton sluttede hurtigst, med de to Ferrari piloter på de efterfølgende pladser, foran Fernando Alonso i den anden McLaren.
Ferrari kørte dog slet ikke på de bløde dæk, så man kunne forestille sig, at de godt kunne hente nogen tid i kvalifikationen i morgen, i forhold til McLaren, der på den anden side vil gøre alt hvad de kan for at sikre sig en hjemmebane sejr og ikke mindst pole.

Resultatet af første træning blev således:
Position Pilot Hold Hurtigste tid Gap
1 Hamilton McLaren 1.21.100
2 Räikkönen Ferrari 1.21.211 0.00.111
3 Massa Ferrari 1.21.285 0.00.185
4 Alonso McLaren 1.21.675 0.00.575
5 Rosberg Williams 1.22.006 0.00.906
6 Kubica BMW 1.22.107 0.01.007
7 Heidfeld BMW 1.22.176 0.01.076
8 Wurz Williams 1.22.216 0.01.116
9 Schumacher Toyota 1.22.878 0.01.778
10 Barrichello Honda 1.22.956 0.01.856
11 Trulli Toyota 1.23.030 0.01.930
12 Davidson Super Aguri 1.23.037 0.01.937
13 Kovalainen Renault 1.23.099 0.01.999
14 Fisichella Renault 1.23.179 0.02.079
15 Button Honda 1.23.517 0.02.417
16 Sato Super Aguri 1.23.548 0.02.448
17 Webber Red Bull 1.23.564 0.02.464
18 Coulthard Red Bull 1.23.618 0.02.518
19 Speed STR 1.23.854 0.02.754
20 Sutil Spyker 1.23.954 0.02.854
21 Liuzzi STR 1.24.154 0.03.054
22 Albers Spyker 1.24.172 0.03.072








OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER