• Forside

Et 1976 Deja Vu

Kan du huske 1976? Sæsonen som James Hunt vandt i sin McLaren M23, og sæsonen, der nær havde slået Niki Lauda ihjel på bagsiden af det grønne helvede i Tyskland. For få uger siden kunne man opleve et mindre deja vu på Silverstone.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 15/8 2007 klokken 11:08

På Silverstone blev navnet Hunt sat sammen med den mesterskabsvindende M23 på banen, som ikke var med i F1 kalenderen 1976. Det år blev det britiske Grand Prix afviklet på Brands Hatch banen, men det havde ingen betydning denne dag på Silverstone sidst i juli måned.

Årsagen var det tilbagevendende Silverstone Classics, der i år blev afviklet den 27. til 29. Juli. James Hunt er desværre ikke længere i blandt os. Han døde tilbage i 1992, så navnet Hunt blev båret af James’ søn Freddie.

Freddie Hunt havde fornøjelsen af at skulle overrække det eftertragtede 'James Hunt trofæ' til vinderen af Silverstones Classics hovedløb lørdag. Freddie Hunt deltager selv i det britiske Formel Ford mesterskab, men at få lov at blive forenet med bilen, der gav hans far så stor succes var noget helt ekstraordinært.

”Denne McLaren ser ud som om det den var, hvilket er stort. Jeg har været til nogle historiske løb. Jeg prøvede at se Grand Prix Masters bilerne (klassen for ældre Formel 1 racere) på Brands Hatch, men deres løb regnede væk. Det var en skam, men jeg fik set de gamle Ford Mustang’er køre race, og det var ret cool.”

Freddie Hunt med James Hunts M23

”Jeg elsker disse gamle Formel 1 biler. Jeg kunne ikke selv tænke mig at køre en, fordi A. jeg har ikke råd, og B. de ser virkelig farlige ud. Men jeg kunne godt tænke mig en rigtig testdag i sådan én.”

Det var italieneren Andrea Burani, der stillede op med sin M23 og tillod fotoseancen, hvor Freddie Hunt blev forenet med farmands M23, komplet i farmands kørerdragt og som taget fra 1976 flankeret af et par søde piger.

”Det var rart at prøve at sidde i raceren, selv om det føltes mærkeligt med min fars kørerdragt. Men jeg ser virkelig frem til Silverstone Classic - det skulle blive en god weekend.”

Som far som søn

Freddie Hunt vil senere på året få en chance for at testkøre en af farmands biler. Det bliver den Hesketh 308, som James Hunt vandt det hollandske Grand Prix i på Zandvoort, 1975.

Det var dog ikke kun James Hunts M23, man kunne se på Silverstone. Som man kan se på billedet, var der masser af ældre skønheder til stede, der alle viser at skønhed, som ikke nødvendigvis forgår med alderen.

Derek Bell flankeret af hans Le Mans vindende Porsche og en masse skønheder

Hvis du skulle være interesseret i at læse om 1976 sæsonen med al dens drama, så vil jeg anbefale at læse Flemming Hansens gennemgang af 1976 sæsonen i det første F1journal.com nummer fra i år.