• Forside

Glem mig

Nelson Piquet Jr. har tidligere udtalt, at han kunne finde på at lave en Davidson og debutere i Formel 1 for et mindre team. Vi ved jo, at selv et lille team som Minardi kan bruges som springbræt til noget større, men glem det.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 22/8 2007 klokken 14:08

Nelson Piquet Jr. melder nu ud, at alle mindre teams godt kan glemme at få hans underskrift på en kontrakt. Det gælder blandt andet Scuderia Toro Rosso, som tidligere på året legede med ideen om at give Nelson Piquet Jr. en kontrakt.

Men Nelsinho melder nu ud i skarpe vendinger til det hollandske site f1today.nl, at han ikke er interesseret i at køre for andet end topteams, og at han ikke har knoklet i mange på på at slutte sidst i Formel 1.

”Jeg ønsker at køre for et topteam. Fra starten af vil jeg have muligheden for at score point. Nogle personer ser det som vigtigt at man får erfaring i et lille team. Jeg ser anderledes på det.”

Heikki Kovalainen, Nelson Piquet Jr, Riccardo Zonta og Giancarlo Fisichella sammen med Flavio Briatore ved præsentationen af R27 i år. Til næste år ser billedet ikke ud op samme måde.

”Man behøver bare se på Hamilton. Fra hans første løb med McLaren har han været helt fremme.”

Renault har endnu ikke meldt noget ud om deres kører line-up til 2008 sæsonen, men brasilianske aviser har tidligere skrevet, at Piquet Jr. har en underskrevet kontrakt på Giancarlo Fisichellas sæde. Ud over Renault er det specielt Williams, der er i fokus, mens Toyota har været nævnt lidt ude i periferien.

Dermed en opfordring til alle mindre teams om ikke at spilde Nelsinhos tid.