• Forside

Alonso i Michael Schumachers fodboldstøvler

Ok. En ret plat overskrift, men ikke desto mindre skulle Fernando Alonso have meldt sig ind i den lokale fodboldklub i Schweiz. Noget som Michael Schumacher gjorde for år tilbage.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 24/8 2007 klokken 10:08

Fernando Alonso har brugt Formel 1 ferien på andet end bare at slippe væk for balladen med holdkammeraten Lewis Hamilton. Sidste uge meldte den dobbelte verdensmester Fernando Alonso sig ind i den lokale tredjedivisionsklub Prangins FC.

Michael Schumacher spiller selv for 3. divisionsklubben FC Echichens, så de to verdensmestre kan med lidt held møde hinanden på grønsværen.

Det er den schweiziske avis ’24 Heures’ som skriver dette. I forvejen bor Fernando og Michael Schumacher få kilometer fra hinanden, og Fernando Alonso har aldrig lagt skjul på, at han er glad for fodbold og Real Madrid.

En ven af Fernando skulle have sagt til avisen, at

”Han mål er bare at spille, først og fremmest for at holde sig i form, og siden at spille i en sport, hvor han er en del af hjertet i et team.”