• Forside

Spyker fyrer deres chefdesigner

Efter det kom frem, at den B version Spyker Formel 1 holdet havde planlagt skulle køre i Istanbul, ikke kom gennem FIAs test, har der værseret rygter om, at chef designer John McQuilliam stod overfor en fyreseddel. Det er nu en realitet.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 28/8 2007 klokken 14:08

Holdchef Colin Kolles og den tekniske chef Mike Gascoyne, har nu mistet tålmodigheden med John McQuilliam, der har været tilknyttet det Silverstone baserede hold siden 1991.

Indtil videre er McQuiliam kun suspenderet fra holdet, der vil teste B bilen på Monza i denne uge, uanset om den er godkendt af FIA eller ej.

”Vi bør have den klar til Monza,” udtalte Gascoyne, der stadig håber på, at de vil få den godkendt til løb, efter nogle mindre rettelser. Men han indrømmer, at det er langt fra sikkert at den vil blive godkendt.

Spyker er Formel 1 feltets absolutte bundhold, med en økonomi der knapt kan drive et Gokart hold, vil et forbud mod den nye bil, være en ren katastrofe for holdet, der vil gøre meget for at komme væk fra bunden og derved blive mere attraktive for sponsorerne.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.