• Forside

2. Træning på Monza: Alonso hurtigst

Efter en første træning, med to Ferrari piloter i front, er det spændende at se, hvad McLaren kan gøre ved det. Et andet spørgsmål, er om Alonso stadig har problemer med sin racer.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 7/9 2007 klokken 15:09

Klokken 14 rykker de første biler ud på banen. Det er i første omgang de to Renault piloter, sammen med de to STR racere og Rosberg i Williams Toyota raceren.

De fem første, bliver hurtigt efterfulgt af stort set det resterende felt, der alle hurtigt vil ud og få foretaget den første installations omgang.

Allerede 4 minutter inde i træningen, sætter Giancarlo Fisichella den første tid, der dog er markant langsommere end de tider vi så i den første træning. Tiden bliver da også hurtigt slået af Kovalainen.

Robert Kubica vil dog bevise overfor publikum, at BMW har tænkt sig at være med helt fremme i denne weekend og sætter hurtigste tid.

Så er det Alonso der sætter sig på den bedste tid, for herefter at gå i pit, mens Lewis Hamilton er ude på en hurtig omgang. At Hamilton så vælger at gå i pit, til trods for at han var klart foran Alonsos tid, er lidt underligt, men måske et bevis på et godt overskud, eller manglende benzin.

Efter 13 minutter, er det Kimi Räikkönen der sætter sig på den hurtigste omgang, en tid han holder et stykke tid, da de fleste nu er kørt i pit.

Efter 20 minutter, sker der noget igen. Alonso er ude på de hårde dæk, der lader til at virke godt for McLaren raceren, da han sætter en tid, der er markant hurtigere end det vi har set indtil nu.

Felipe Massa vil dog lige bevise, at Ferrari er bedst, men tager lige en snurretur og sætte det hele over styr.

Lewis Hamilton rykker op på den næst hurtigste tid, men er mere end et sekund efter Alonso.

Efter 4 minutter, er vi så heldige at Davidson får et teknisk problem med sin Super Aguri, som han bliver nød til at lade stå ude på banen, hvilket betyder at vi ser det røde flag. Heldigvis tager det kun et par minutter før vi er kørende igen.

Giancarlo Fisichella lader til at overholde sit ord, med at han vil vise vejen på Monza. Han er efter små 50 minutter, den tredje hurtigste på banen, efter de to McLaren racere og lige foran Robert Kubica i BMW Sauber raceren.

Efter en times testarbejde, tyder det på, at de forreste ikke er ved at sætte hurtige tider, men tester dæk forud for løbet.

Kimi Räikkönen er end ikke i bilen for tiden, så enten er han totalt klar til løbet, eller også har han et problem med bilen. Det lader dog ikke synderligt til at være det sidste, da der er rimeligt roligt omkring hans bil.

Felipe Massa rykker lidt op i tabellen, men det lader ikke til at være noget helhjertet forsøg, så vi bør kunne forvente lidt mere af brasilianeren, inden denne træning slutter.

Under tyve minutter tilbage af denne træning og så sker der ikke mere. Hvad f… tror de at de får betaling for?

Eneste der lader til at hygge sig ude på den lækre Monza bane, er Mark Webber der dog kun befinder sig midt i feltet på en 12 plads.

Nu er det desværre for Ferrari fans tydeligt, at der er problemer med Kimis bil. Og der er ikke noget der tyder på, at vi skal forvente at se ham på banen igen i dag.

Giancarlo Fisichella er tilbage på banen med 15 minutter tilbage. Italieneren der har den tredjehurtigste tid, sætter dog ikke en bedre tid og kører hurtigt i pit igen.

Mod forventning er Kimi Räikkönen ved at være klar til at kører ud igen, så de burde have løst problemet.

Med ti minutter tilbage, er Fernando Alonso og Lewis Hamilton tilbage på banen. De vil vist lige sikre sig, at de får en rolig nat, med hurtigste tid.

8 minutter tilbage og Kimi Räikkönen er på vej ud. Spændende at se hvad han kan gøre.

Lewis Hamilton forbedre sin tid, men han er stadig langt efter Fernando Alonsos bedste tid.

Der bliver fortaget et par forsøg, men Alonso slutter på toppen.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER