• Forside

Sutil til Williams eller Toyota?

Efter søndagens opvisning på Spa banen er Adrian Sutil blevet et hot navn. Ifølge ham selv viser både Williams og Toyota interesse for den hurtige tysker.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 21/9 2007 klokken 20:09

Spyker, et andet team eller ude. Efter flot kørsel hele året, kronet med årets foreløbige højdepunkt i det belgiske Grand Prix, hvor Adrian Sutil pressede David Coulthard i dele af løbet, ser fremtiden noget lysere ud for den unge tysker.

Adrian har dog en kontrakt med Spyker for 2008, så et skifte til et andet team vil sandsynligvis kræve en masse penge til at købe Adrian fri af kontrakten med Spyker. Medmindre man juridisk kan sige, at salget af Spyker gør teamet til et helt nyt team, og derfor kan han skifte på en fri ’transfer’.

Til tyske Auto Motor und Sport siger Adrian Sutil:

”Der har været nogle samtaler, og der har været en del feedback fra andre teams.”

“Flere har vist interesse for mig. Spørgsmålet er om nogen vil satse? Og om det vil være noget jeg vil have lyst til? Naturligvis har ingen sagt: Kør for os.”

David Coulthard var under pres fra Adrian Sutil

”Hvert team har forsigtigt sendt følere ud, men der har været forskellige diskussioner. Men min kontrakt med Spyker gælder også for 2008.”

“Så hvis et skifte til et topteam er muligt skal Colin Kolles godkende det. Vi har kontakt til tre teams. Jeg kan ikke sige, hvem de er – vi har en aftale med Spyker, så alt hvad vi gør er gennem en interaction med dem. Kolles gav mig denne chance, så jeg vil gerne være loyal overfor Spyker.”

Men Toyota og Williams skulle være to af de interesserede teams.

RELATEREDE NYHEDER