• Forside

Kovalainen snakker med McLaren

Heikki Kovalainen ved stadig ikke om hans fremtid i Formel 1 er hos Renault. Derfor snakker han med andre teams og det mest interessante af disse er McLaren. For det betyder, at chancerne for, at Fernando Alonso fortsætter hos teamet er mindre.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 29/10 2007 klokken 16:10

Heikki Kovalainens nye holdkammerat kan komme til at hedde Lewis Hamilton i 2008. Det udtalte Heikki Kovalainen til den engelske tv-station ITV. Det er dog ikke kun McLaren Heikki snakker med.

Heikki Kovalainen, Renault. Kører han hos McLaren i 2008?

Heikki Kovalainen joker dog med, at hans uheldige weekend i Brasilien kan have ødelagt hans chancer hos McLaren.

”Måske de ville tænke ’Lad os hellere glemme ham’”

”For at være ærlig, så har vi talt med flere teams og det eneste jeg kan sige, at jeg har en kontrakt med Renault resten af året. Vi venter på at se, hvad de andre gør.”

Fernando Alonso er stadig nøglen til årets kørerrokade, eller rettere Ron Dennis og Martin Whitmarsh. For det er dem, der skal finde ud af om de vil beholde Fernando Alonso det sidste år af hans kontrakt med McLaren.