”Jeg ved hvad jeg ønsker, men jeg ved ikke om det er muligt.” sagde Fernando Alonso til tv-stationen Telecinco, da han i weekenden blev spurgt om hans planer for 2008. Det skete i Oviedo i forbindelse med, at den syvdobbelte ex-verdensmester Michael Schumacher fik overrakt en pris.
Det handler meget om, hvad McLaren vil. Vi ved, at McLaren har ført samtaler med Heikki Kovalainens manager omkring 2008, men vi ved også fra Heikki Kovalainen, at det bestemt ikke er sikkert det bliver til noget.
Fernando Alonso fejrer tredjepladsen i Brasilien 2007
Fernando Alonsos kraftige afvisning af Renault under den brasilianske Grand Prix weekend kunne da også give et fingerpeg, men omvendt siger rygterne, at Flavio Briatore står klar med en treårig kontrakt til Alonso. Flavio Briatore skulle tilmed have rejst til Brasilien for at snakke sponsoraftaler med et firma, der skal være med til at købe Alonso fri af McLaren kontrakten.
”Mulighederne er der og alt skal forhandles igennem. Jeg har en ide, en følelse, af hvad jeg vil. Men vi må vente med at finde ud af det.”
Rygterne siger, at Fernando Alonso kunne være på vej til Williams. Måske i en direkte byttehandel med Nico Rosberg.
Er dette makkerpar sammen igen i 2008?
Ferraris Luca di Montezemolo er ligeglad, hvor Fernando Alonso kører.
”Hvad enten Alonso bliver hos McLaren eller forlader McLaren, så er det ikke noget vi bekymrer os om.”