• Forside

Brawn: Button fortjener succes

Ross Brawn, der for nylig vendte tilbage til Formel i, og er nyudnævnt teamchef hos Honda, vil gerne se Jenson Button helt fremme i 2008. Den dygtige strategiker, håber at 2008 vil byde på flere chancer for Button

Af: (@bmf1.dk) d. 30/12 2007 klokken 14:12

Han har haft en særdeles vigtig finger med i spillet, når vi taler om Michael Schumachers fem titler i træk fra 2000 til 2004. Ross Brawn er manden med det brillante strategiske overblik og er en dygtig team-builder.

Honda har sukket efter en mand med Ross Brawns egenskaber. Teamet er gået i stå og har haft overordentligt svært ved at gøre sig gældende i 2007, men med Brawn bag roret, kan teamet endelig få vendt heldet.

"Jenson fortjener noget succes. Lad os håbe vi kan give ham det," siger Ross Brawn.

Jenson Button gjorde store øjne efter sin første sejr

Jenson Button var længe det store engelske håb, og det så faktisk ud til, at han kunne blive en af de helt sore point slugere. 2004 var med sine 10 podieplaceringer, et rigtigt godt år for Button og teamet sluttede som toer i konstruktørernes mesterskab.

Men så kom 2005 og 2006. To år som Button nok helst vil glemme, selvom han dog scorede sin første sejr i Ungarn, en sejr mange har undet den unge kører.

2007 endte med 6 point til englænderen og det var de eneste point teamet fik. Barrichello scorede ikke et eneste. I 2008 vil der forhåbentlig være mere fokus på Button end før, især med ankomsten af Lewis Hamiton sidste år, der stjal overskrifterne.

2007 har været endnu et svært år forJenson Button i Honda. Men det vil Ross Brawn lave om på.