• Forside

Super Aguri launch 19. februar

Japanske Super Aguri, der endte på en 9. plads i mesterskabet 2007, annoncerede tirsdag, at man vil præsentere offentligheden for en helt ny kreation, den 19. februar.

Af: (@bmf1.dk) d. 8/1 2008 klokken 23:01

Mindre end en måned før det går løs på Albert Park i Melbourne, Australien, vil japanske Super Aguri, sammen med kørerne Takuma Sato og Anthony Davidson formentlig, præsentere dette års udfordrer, nemlig SA08.

Begivenheden vil finde sted på Circuit de Catalunya udenfor Barcelona i Spanien den 19. februar, og her vil teamchef Aguri Suzuki og den tekniske chef Mark Preston sammen med kørerne, åbne op for en spørgerunde blandt de fremmødte journalister.

Anthony Davidson og Takuma Sato. Malaysia GP 2007

Takuma Sato og Anthony Davidson står på FIA´s officielle roster over tilmeldte kørere til 2008 sæsonen, men Super Aguri selv siger at der stadig foregår kontraktforhandlinger med kørerne.

Med nyheden om Super Aguri´s launch, mangler nu kun Toro Rosso og Force india.