• Forside

FW30 debut udskudt en uge

Williams teamet meddeler, at den nye FW30 bliver en uge forsinket i forhold til planen. Oprindeligt skulle den debutere i morgen, men den må nu vente en uge før den bliver shake down testet. Sikkerhed frem for alt er grunden til forsinkelsen.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 13/1 2008 klokken 12:01

Williams teamets 2008 model, den nye FW30 skulle have haft sin debut i morgen på den spanske bane Jerez. Debuten er udskudt en uge, men det er noget som Williams teamet har taget højde for. Nico Rosberg og Kazuki Nakajima tester i stedet en opdateret FW29 på Jerez.

Sam Michael fortalte til det tyske bilblad Auto Motor und Sport, at

”Skemaet var lavet meget stramt. Så i stedet for at forhaste bilen, så vil vi hellere vente en uge og gøre det ved den kommende test i Valencia.”

Kazuki Nakajima kommer til at teste FW29 på Jerez

Den FW29 som Nico Rosberg og Kazuki Nakajima vil have den nye 2008-spec gearkasse installeret. Samme gearkasse som bruges hos Toyota. Det for at teste holdbarheden, der i 2008 skal være på mindst fire løb.

”Det er ikke noget problem for os. Vi havde allerede bygget 2007 transmissionen til at opfylde 2008 reglementet.”

Vi venter med spænding til testen i Valencia, hvor Renault teamet også vil debutere den nye R28.