• Forside

Renault tester vandt første GP2 Asia løb

Supportserien GP2 afviklede i dag det første GP2 løb i den nye Asia serie. Serien, som Christian Bakkerud er en del af hos Super Nova, kørte det første løb på ørkenbanen i Dubai, og blev vundet af Renault F1 teamets testkører, den regerende F3 Euro Series mester Romain Grosjean.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 25/1 2008 klokken 16:01

Romain Grosjean vandet det første løb i den nye GP2 Asia serie i Dubai. Et løb hvor der ikke var nogen tvivl om vinderen, mens der til gengæld var hård kamp om andenpladsen. Den blev vundet af Bruno Senna efter, at han måtte bruge 37 af 42 omgange på at komme forbi Christian Bakkeruds tidligere holdkammerat Andy Soucek.

Starten på den nye GP2 Asia serie i Dubai

Danske Christian Bakkerud startede fra plads 13 i featureløbet, og han gjorde det ganske hæderligt i starten af løbet. Efter Christians første pit stop kom han ud foran Red Bull Racing testeren Sebastien Buemi, men der var ikke plads til begge to i det samme sving, og det sendte Christian baglæns ind i dækmuren.

Som den første kører, der udgik af den nye GP2 Asia serie, mens Vitaly Petrov, der gerne ser en fremtid i Formel 1 måtte køre direkte i pit efter opvarmningsomgangen. Romain Grosjean, der kører for ART Grand Prix teamet, der gav først Nico Rosberg, siden Lewis Hamilton et GP2 mesterskab, havde ingen problemer med at styre løbet fra spids.

Renault testkører Romain Grosjean vandt det første GP2 Asia løb

Luca Filippi tørnede ud for det nye Qi-Meritus team og kun en backmarker, der ikke ville give plads betød, at Luca Filippi sluttede på plads fem. Lige efter Adrian Valles, som testede for BMW Sauber tidligere i år.

Løbet bød på mange spændende dueller, og der er god grund til at se frem til sprintløbet i morgen. Det vises på Eurosport 2.

Dagen i dag bød også på premieren på den nye NASCAR lignende Speedcar serie, som flere tidligere Formel 1 kørere deltager i. Første løb blev vundet af Gianni Morbidelli, der deltog i Formel 1 i slut-80’erne og start-90’erne.

Gianni Morbidelli vandt det første Speedcar løb i historien i Dubai