• Forside

Ferrari underskriver testbegrænsningsaftale

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 5/3 2006 klokken 12:03

Efter at Ferrari som eneste hold nægtede at skrive under på den frivillige aftale om reduceret testtid sidste år, skulle de imidlertid nu være villige til at sætte underskriften.

De seneste udmeldinger fra holdet lyder på, at de enten allerede har skrevet under på aftalen, eller at de vil skrive under på den inden det første løb i Bahrain.

Sidste år lød aftalen på at begrænse testen til 30 dage, men for at få Ferrari med, blev det i år til 36 dage.

Aftalen er indgået mellem Renault, Honda, McLaren og Williams, samt selvfølgelig Ferrari, aftalen indeholder således ikke de sidste seks hold.

Om der kommer flere hold med i aftalen, meldes der intet om endnu, men mon ikke Toyota og BMW Sauber kommer med ret hurtigt, mens MF1, Super Aguri og de to Red Bull hold nok også holder sig til, da de ikke ønsker at stå udenfor det fine selskab.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.