• Forside

Barcelona test sidste dag – Jarno foran DC

Årets sidste officielle præ-sæson testdag blev afviklet i Barcelona i dag. Det blev med Jarno Trulli som hurtigste mand foran David Coulthard, der var kommet sig over sin mandagsskade og igen sad i Red Bull RB4 raceren. McLaren og Ferrari sluttede et stykke ned i tidstabellen.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 27/2 2008 klokken 20:02

Jarno Trulli var dagens eneste kører under 81 sekunder, også selv om der blev spekuleret i, at Jarno Trulli og David Coulthard var på kvalifikationstrim. Nico Rosberg genstartede duellen med holdkammeraten Kazuki Nakajima, og sluttede med dagens 3. bedste tid og håneretten.

McLaren testede med to teams i dag. Ikke på den måde, at McLaren testede med fire biler, men de havde både testteamet og løbsteamet på banen, hvor løbsteamet trænede weekendrutiner. Heikki Kovalainen kørte sig ind på plads fire, mens Lewis Hamilton sluttede på plads 10, næsten et sekund efter Heikki.

Ferrari kørerne Kimi Raikkonen kørte sig ind på plads ni, mens Felipe Massa besatte plads 13. Ikke de pladser man normalt ser Ferrari på, men dagen i dag var noget anderledes. BMW Sauber, som har fået meget ros fra konkurrenter, lå nede i den triste ende.

Kun Honda kørerne Jenson Button og Alexander Wurz befandt sig dernede, hvor de har ligget i de fleste tests. Nede i den triste ende af gridden. Mange teams har testet løbslignende simulationer, hvilket også ses på dagens tidsliste.

Tiderne fra den sidste testdag i Barcelona stammer fra McLaren og er som altid uofficielle.

Plads Kører Team Tid Antal omg.
1. Jarno Trulli Toyota TF108 1m20.801 83
2. David Coulthard Red Bull Racing RB4 1m21.258 76
3. Nico Rosberg Williams Toyota FW30 1m21.293 77
4. Heikki Kovalainen McLaren Mercedes MP 4-23 1m21.309 87
5. Mark Webber Red Bull Racing RB4 1m21.368 81
6. Nelson Piquet Renault R28 1m21.443 114
7. Fernando Alonso Renault R28 1m21.454 128
8. Kazuki Nakajima Williams Toyota FW30 1m21.796 124
9. Kimi Raikkonen Ferrari F2008 1m21.933 80
10. Lewis Hamilton McLaren Mercedes MP 4-23 1m22.011 103
11. Timo Glock Toyota TF108 1m22.155 66
12. Giancarlo Fisichella Force India VJM-01 1m22.233 102
13. Felipe Massa Ferrari F2008 1m22.286 49
14. Robert Kubica BMW Sauber F1.08 1m22.299 93
15. Sebastien Bourdais Toro Rosso STR2B 1m22.457 98
16. Adrian Sutil Force India VJM-01 1m22.521 107
17. Nick Heidfeld BMW Sauber F1.08 1m22.624 61
18. Jenson Button Honda Racing RA108 1m23.754 89
19. Alexander Wurz Honda Racing RA108 1m24.154 109

Den sidste officielle præ-sæson testdag er slut. Nu venter der kun de private tests. Vi ved, at Honda i næste uge vil teste ny aerodynamik ved en lukket test i Jerez, McLaren vil lave straight-line test på Menorca, mens Ferrari leger lidt på Fiorano inden alle teams i midten af næste uge pakker deres materiel sammen og rejser til Australien.