- Forside
Optakt 2008: Fitness
I den sidste af vores fem optaktsartikler, skal vi se på kørernes fitness. Hvad kræves der for at sætte sig bag rattet i en Formel 1-racer, ud over rå talent? Bliver en kører stresset? Hvad spiser de egentlig? Her får du svarene
Af: (@bmf1.dk) d. 12/3 2008 klokken 09:03
Fitness
Et af de vigtigste aspekter i enhver sportsgren på topplan, er atletens fysik. I Formel 1, er det noget af det vigtigste overhovedet. Til det udarbejdes et stramt fitness program for enhver kører, og alle programmer bliver nøje skræddersyet den individuelle.
En kørers fitness er baseret på en definition af en profil, der kombinerer den menneskelige faktor med de atletiske evner. Alle reagerer forskelligt på diverse træningsmetoder og terapi, og derfor er det vigtigt at finde den rette formel.
I starten af en kørers karriere, bliver han underlagt en utrolig nøjagtig skrutinering. Han bliver undersøgt, bogstaveligt talt, i hoved og ende. Han bliver undersøgt for alle tænkelige allergier, heriblandt mad-allergier, og adskillige personlige spørgeskemaer bliver udfyldt af køreren.
Herefter bliver et personlig fitness-program udfærdiget, som kombinerer både indendørs-og udendørs aktiviteter. Disse aktiviteter bliver bakket op af en sund og proteinholdig diet. Til sidst bliver kørerne præsenteret for flere forskellige programmer til at slappe af og få det maskimale ud af deres fritid.
Kimi Raikkonen nyder sine fridage i sneen. Skiløb er en glimrende afveksling til F1, men øger samtidig kørerens fysik
Alle disse elementer, bliver planlagt, så det passer ind i et tilrettelagt skema, der kører døgnet rundt. Naturligvis skal der rykkes rundt på tiderne, alt efter om køreren er til en pressekonference eller til at starte et løb.
Gennem vinteren er det nemmere at gennemføre disse programmer, da graden af fritid er større, end når sæsonen begynder. Når det sker, fokuseres der som regel på at varetage fysikken, i små korte sessioner.
Alle teams har deres egen fitness-instruktør, der tilpasser et program til hver kører, men ofte har teams deres egen læge med. Lægen og fitnessinstruktøren arbejder tæt sammen, for at give køreren den fordel der skal til, i fysisk udholdenhed og mentalt overskud.
En læge sammenholder indsamlede data fra en kører, og måler kroppens væske niveau, stress niveau, muskelmasse kontra fedtmasse, samt mental og fysisk energi.
Træning
For at øge en kørers muskelmasse, og samtidig sikre større udholdenhed, kræver meget lokal bodybuilding. Enhver F1-designer vil fortælle det samme. Jo tyndere, lettere og bedre fit en kører er, jo nemmere er det at få ham ned i cockpittet.
Når grundformen på køreren er lagt, måneder inden han overhovedet sætter sig i en Formel 1 bil, handler det nu om at udvikle styrke og muskelmasse, uden at forøge selve volumen og vægten på køreren. Der er visse muskelgrupper der kræver mere fokus end andre, en af de vigtigste er nakkemusklerne.
Et typiskt fitness-program kunne se således ud:
-indendørs aktiviteter: Løb på løbebånd og motionscykel, vægtløftning, træning med specielt udviklede programmer, designet til at efterligne forhold under et løb. Eksempelvis udviklede Ferrari et panel til Schumacher og Barrichello, hvor de skulle trykke på en knap hver gang en af de mange lamper tændtes. Dette træner koncentrationsevnen og øger det mentale overskud.
Udendørs aktiviteter: Mountain biking, cykelløb, jogging, tennis, kajak-roning (rigtig godt for cardo-træning) og meget andet.
Der er tid til at slappe af, mellem de mange orpligtelser en kører har. Michael Schumacher snupper et hvil i Montreal 2001
Mad og drikke
For at opnå topmålet af fysisk formåen og for at kunne klare det fysiske pres der følger med i rollen som Formel 1 kører, er en sund kost essentiel. Ideen er at tilføre energi, proteiner (som musklerne lever af og bliver større af) og mineraler uden at nedsætte forbrændingen eller fordøjelsen, da dette ikke kun påvirker kroppen men også hjernen. Uden den rette mængde protein, mineral og sukker, virker hjernen ikke optimalt og det kan være livsfarligt.
En typisk løbsdag, kan se sådan her ud:
07.30 Morgenmad, bestående af yoghurt, cornflakes, frisk frugt.
08.00 Massage for at vække kroppen og varme musklerne op.
09.30 Opvarmning.
10.00 Mere opvarming, nu mere fokuseret på enbalance mellem at holde en fast puls og samtidig slappe tilpas af i musklerne, uden at gå kold.
11.00 PR aktiviteter.
Det ideelle tidspunkt at frokost på, er fire timer før et løb, men på grund af det stamme skema, er det svært at overholde. Derfor gør kørerne som regel følgende:
11.30 Let portion pasta, grøntsagssuppe
12.00 Køreren får et hvil og ofte en lille lur.
12.40 30 minutters massage for at vække musklerne op igen.
13.15 Køreren gør sig klar til at hoppe ned i bilen.
14.00 Løbet begynder.
Gennem hele dagen, drikker en kører masser af kulhydrater. Dette er en glimrende måde at tilføre væske, og ikke mindst beholde væsken i kroppen, og tilfører energi uden at hindre fordøjelsen.
Formel 1 kørere taber i snit 2-3 liter væske under et løb. Specifikke studier har gennem tiden vist, at en person der mister blot 4% af kropsvægten i vand, mister helt op til 40% af deres fysiske og psykiske formåen. Det anbefalede daglige indtag af væske, er fire liter (hvilket få mennesker kan overholde). En Formel 1 kører drikker hele 8 liter væske om dagen, når vi taler om varme løb som Australien, Malaysia, Bahrain og Brasilien.
Kørere har en drikkedunk med ombord i bilen, der indeholder en blanding af vand og mineralsk salt. En slange fører op gennem et lille hul foran på hjelmen og ind i kørerens mund. På grund af pladsmangel i bilen, er flasken kun ca. 0,75 liter.
Drikkedunken er ikke særlig stor, kun ca. 0,75 cl. Her er det et billede af Andreas Zuber
Stress og varme
Varme akkumulerer i bilen under et løb, og skaber uønsket pres på køreren. Jo varmere han bliver, jo sværere bliver det for ham at koncentrere sig fuldt ud. I et cockpit kommer temperaturen nogle gange op på 70 grader, og 60 grader er ikke usædvanligt under hjelmen og kørerdragten.
Derudover skal køreren styre bilen på kanten af det fysisk mulige, i en bil der kører over 350 km/t. Han bliver udsat for enorme G-kræfter, helt op til 5 G er målt i enkelte situationer. Når bilen kommer op i fart, ryster alt omkring køreren. Forestil dig et gadeløb i Monaco.
Det beskrives bedst hvis man tager et halstørklæde op lige under øjnene og et andet tørklæde over panden, så man lige kan kigge ud gennem en sprække. Udsynet bliver med ét nedsat med 80%. Forestil dig så, at hele kroppen og især dit hoved ryster voldsomt, farten stiger, dér kommer et sving, dér kommer en bagfra og dér skal du skifte gear.
Alt sammen på brøkdele af sekunder. Enhver lille fejl og det kan koste en kører livet. Der er ikke plads til fejl. Læg derudover en masse skarpe sving, og omkring 3.100 gearskift, et hvert sekund. Og forestil dig så at det regner i Monaco....
Det er aldrig sjovt for en F1-kører at ramme muren, hverken i overført eller bogstavelig betydning
Der påhviler et enormt stress på køreren, ikke kun under løb. Det psykologiske pres er ofte endnu større end det fysiske, så der er en årsag til, at pensionsalderen i Formel 1, ligger på 36-38 år. Presset starter under kvalifikationen. Den perfekte omgang skal sættes.
Den mindste fejl og køreren kan ende bagerst. Men selv dette pres er intet i forhold til starten af løbet, når pulsen stiger til 180 slag i minuttet. Det er tre slag i sekundet. I Monaco er det normalt at kørere ligger næsten konstant på 210 slag i minuttet.
Jo større udholdenhed en kører har, jo længere kan han presse pulsen ned og holde hovedet koldt. De kørere med ekstraordinær god fysik, demonstrerer det bedst i den sidste tredjedel af et løb.
Her falder koncentrationen mærkbart og kun de absolut bedste skinner i gennem. De vil kunne holde koncentrationen, og ofte ser man faktisk kørere, der bliver bedre i den sidste del af et løb, fordi de har opbygget mentale reserver, som de kan udnytte i stress-situationer.
Masser af drikke er nødvendigt for at en kører arbejder optimalt. Dog vil vi ikke anbefale at køre efter sådan en omgang her
Når en kører opnår den fitness der kræves for at udføre jobbet perfekt, er han en yderst fintfølende maskine. Hans sanser er skærpet og han kan mærke en forskel i bilens aerodynamiske balance på bare 0,5%. Han kan derudover mærke en forskel i bilens opførsel, hvis højden foran på bilen bliver ændret bare 1 mm. En kører kan justere sin fart så præcist, at han kan sætte omgang efter omgang, der alle liger indenfor 0,2 sekund.
Flere teams er i løbende i gang med at udvikle mere avancerede programmer til deres kørere, og det er i alles interesse at lære mee om, hvordan man gør sig mere sikker i trafikken. Nogle af de ideer kunne være:
- Udvikling af et telemetri-system, der kan overvåge køreren under løbet.
- Elektrokardiogram og hjertemåler/blodtryksmåler/blodtemperatur
- Øget forståelse af de psykofysiske krav til køreren.
- Overføre research fra banen til hverdagen, samt mange andre tiltag.
Èn ting er sikkert: Med den hastigt accelerende teknologi man benytter i Formel 1 i dag, vil kørerne konstant presse sig selv til det yderste. De vil benytte sig af flere og langt mere avancerede værktøjer for at forbedre sig selv og deres fysik. En kører skal kunne omskifte sig fra løb til løb, ja endda fra omgang til omgang, og konstant være koncentreret. Når man kører 350 km/t, er koncentration alfa og omega.
Et af de vigtigste aspekter i enhver sportsgren på topplan, er atletens fysik. I Formel 1, er det noget af det vigtigste overhovedet. Til det udarbejdes et stramt fitness program for enhver kører, og alle programmer bliver nøje skræddersyet den individuelle.
En kørers fitness er baseret på en definition af en profil, der kombinerer den menneskelige faktor med de atletiske evner. Alle reagerer forskelligt på diverse træningsmetoder og terapi, og derfor er det vigtigt at finde den rette formel.
I starten af en kørers karriere, bliver han underlagt en utrolig nøjagtig skrutinering. Han bliver undersøgt, bogstaveligt talt, i hoved og ende. Han bliver undersøgt for alle tænkelige allergier, heriblandt mad-allergier, og adskillige personlige spørgeskemaer bliver udfyldt af køreren.
Herefter bliver et personlig fitness-program udfærdiget, som kombinerer både indendørs-og udendørs aktiviteter. Disse aktiviteter bliver bakket op af en sund og proteinholdig diet. Til sidst bliver kørerne præsenteret for flere forskellige programmer til at slappe af og få det maskimale ud af deres fritid.
Alle disse elementer, bliver planlagt, så det passer ind i et tilrettelagt skema, der kører døgnet rundt. Naturligvis skal der rykkes rundt på tiderne, alt efter om køreren er til en pressekonference eller til at starte et løb.
Gennem vinteren er det nemmere at gennemføre disse programmer, da graden af fritid er større, end når sæsonen begynder. Når det sker, fokuseres der som regel på at varetage fysikken, i små korte sessioner.
Alle teams har deres egen fitness-instruktør, der tilpasser et program til hver kører, men ofte har teams deres egen læge med. Lægen og fitnessinstruktøren arbejder tæt sammen, for at give køreren den fordel der skal til, i fysisk udholdenhed og mentalt overskud.
En læge sammenholder indsamlede data fra en kører, og måler kroppens væske niveau, stress niveau, muskelmasse kontra fedtmasse, samt mental og fysisk energi.
Træning
For at øge en kørers muskelmasse, og samtidig sikre større udholdenhed, kræver meget lokal bodybuilding. Enhver F1-designer vil fortælle det samme. Jo tyndere, lettere og bedre fit en kører er, jo nemmere er det at få ham ned i cockpittet.
Når grundformen på køreren er lagt, måneder inden han overhovedet sætter sig i en Formel 1 bil, handler det nu om at udvikle styrke og muskelmasse, uden at forøge selve volumen og vægten på køreren. Der er visse muskelgrupper der kræver mere fokus end andre, en af de vigtigste er nakkemusklerne.
Et typiskt fitness-program kunne se således ud:
-indendørs aktiviteter: Løb på løbebånd og motionscykel, vægtløftning, træning med specielt udviklede programmer, designet til at efterligne forhold under et løb. Eksempelvis udviklede Ferrari et panel til Schumacher og Barrichello, hvor de skulle trykke på en knap hver gang en af de mange lamper tændtes. Dette træner koncentrationsevnen og øger det mentale overskud.
Udendørs aktiviteter: Mountain biking, cykelløb, jogging, tennis, kajak-roning (rigtig godt for cardo-træning) og meget andet.
Mad og drikke
For at opnå topmålet af fysisk formåen og for at kunne klare det fysiske pres der følger med i rollen som Formel 1 kører, er en sund kost essentiel. Ideen er at tilføre energi, proteiner (som musklerne lever af og bliver større af) og mineraler uden at nedsætte forbrændingen eller fordøjelsen, da dette ikke kun påvirker kroppen men også hjernen. Uden den rette mængde protein, mineral og sukker, virker hjernen ikke optimalt og det kan være livsfarligt.
En typisk løbsdag, kan se sådan her ud:
07.30 Morgenmad, bestående af yoghurt, cornflakes, frisk frugt.
08.00 Massage for at vække kroppen og varme musklerne op.
09.30 Opvarmning.
10.00 Mere opvarming, nu mere fokuseret på enbalance mellem at holde en fast puls og samtidig slappe tilpas af i musklerne, uden at gå kold.
11.00 PR aktiviteter.
Det ideelle tidspunkt at frokost på, er fire timer før et løb, men på grund af det stamme skema, er det svært at overholde. Derfor gør kørerne som regel følgende:
11.30 Let portion pasta, grøntsagssuppe
12.00 Køreren får et hvil og ofte en lille lur.
12.40 30 minutters massage for at vække musklerne op igen.
13.15 Køreren gør sig klar til at hoppe ned i bilen.
14.00 Løbet begynder.
Gennem hele dagen, drikker en kører masser af kulhydrater. Dette er en glimrende måde at tilføre væske, og ikke mindst beholde væsken i kroppen, og tilfører energi uden at hindre fordøjelsen.
Formel 1 kørere taber i snit 2-3 liter væske under et løb. Specifikke studier har gennem tiden vist, at en person der mister blot 4% af kropsvægten i vand, mister helt op til 40% af deres fysiske og psykiske formåen. Det anbefalede daglige indtag af væske, er fire liter (hvilket få mennesker kan overholde). En Formel 1 kører drikker hele 8 liter væske om dagen, når vi taler om varme løb som Australien, Malaysia, Bahrain og Brasilien.
Kørere har en drikkedunk med ombord i bilen, der indeholder en blanding af vand og mineralsk salt. En slange fører op gennem et lille hul foran på hjelmen og ind i kørerens mund. På grund af pladsmangel i bilen, er flasken kun ca. 0,75 liter.
Stress og varme
Varme akkumulerer i bilen under et løb, og skaber uønsket pres på køreren. Jo varmere han bliver, jo sværere bliver det for ham at koncentrere sig fuldt ud. I et cockpit kommer temperaturen nogle gange op på 70 grader, og 60 grader er ikke usædvanligt under hjelmen og kørerdragten.
Derudover skal køreren styre bilen på kanten af det fysisk mulige, i en bil der kører over 350 km/t. Han bliver udsat for enorme G-kræfter, helt op til 5 G er målt i enkelte situationer. Når bilen kommer op i fart, ryster alt omkring køreren. Forestil dig et gadeløb i Monaco.
Det beskrives bedst hvis man tager et halstørklæde op lige under øjnene og et andet tørklæde over panden, så man lige kan kigge ud gennem en sprække. Udsynet bliver med ét nedsat med 80%. Forestil dig så, at hele kroppen og især dit hoved ryster voldsomt, farten stiger, dér kommer et sving, dér kommer en bagfra og dér skal du skifte gear.
Alt sammen på brøkdele af sekunder. Enhver lille fejl og det kan koste en kører livet. Der er ikke plads til fejl. Læg derudover en masse skarpe sving, og omkring 3.100 gearskift, et hvert sekund. Og forestil dig så at det regner i Monaco....
Der påhviler et enormt stress på køreren, ikke kun under løb. Det psykologiske pres er ofte endnu større end det fysiske, så der er en årsag til, at pensionsalderen i Formel 1, ligger på 36-38 år. Presset starter under kvalifikationen. Den perfekte omgang skal sættes.
Den mindste fejl og køreren kan ende bagerst. Men selv dette pres er intet i forhold til starten af løbet, når pulsen stiger til 180 slag i minuttet. Det er tre slag i sekundet. I Monaco er det normalt at kørere ligger næsten konstant på 210 slag i minuttet.
Jo større udholdenhed en kører har, jo længere kan han presse pulsen ned og holde hovedet koldt. De kørere med ekstraordinær god fysik, demonstrerer det bedst i den sidste tredjedel af et løb.
Her falder koncentrationen mærkbart og kun de absolut bedste skinner i gennem. De vil kunne holde koncentrationen, og ofte ser man faktisk kørere, der bliver bedre i den sidste del af et løb, fordi de har opbygget mentale reserver, som de kan udnytte i stress-situationer.
Når en kører opnår den fitness der kræves for at udføre jobbet perfekt, er han en yderst fintfølende maskine. Hans sanser er skærpet og han kan mærke en forskel i bilens aerodynamiske balance på bare 0,5%. Han kan derudover mærke en forskel i bilens opførsel, hvis højden foran på bilen bliver ændret bare 1 mm. En kører kan justere sin fart så præcist, at han kan sætte omgang efter omgang, der alle liger indenfor 0,2 sekund.
Flere teams er i løbende i gang med at udvikle mere avancerede programmer til deres kørere, og det er i alles interesse at lære mee om, hvordan man gør sig mere sikker i trafikken. Nogle af de ideer kunne være:
- Udvikling af et telemetri-system, der kan overvåge køreren under løbet.
- Elektrokardiogram og hjertemåler/blodtryksmåler/blodtemperatur
- Øget forståelse af de psykofysiske krav til køreren.
- Overføre research fra banen til hverdagen, samt mange andre tiltag.
Èn ting er sikkert: Med den hastigt accelerende teknologi man benytter i Formel 1 i dag, vil kørerne konstant presse sig selv til det yderste. De vil benytte sig af flere og langt mere avancerede værktøjer for at forbedre sig selv og deres fysik. En kører skal kunne omskifte sig fra løb til løb, ja endda fra omgang til omgang, og konstant være koncentreret. Når man kører 350 km/t, er koncentration alfa og omega.