• Forside

Sæsonen 2008 er igang, årets første frie træning

Fredagens første fri blev kørt tidligere på natten, og vi her den første indikation på, hvad vi kan forvente os af den kommende sæson. Som ventet viste tv billederne tørvejr og solskin, og vi fik gennemført 1½ times træning, uden de store problemer.

Af: Joachim Dichmann (jd@bmf1.dk) d. 14/3 2008 klokken 06:03

Hurtigste mand i dagens første træning, blev regerende verdensmester Kimi Raikkonen, Han satte alle på plads med sin tid, over de 5,3 km, på 1m26,461s. En flot tid der var over et halvt sekund hurtigere end nummer, stjerneskuddet Lewis Hamilton.

3. hurtigst var Raikkkonens teamkollega Felipe Massa han nåede akkurat at klemme bilen ind foran en ellers flyvende Heikki Kovalainen. Kampen ser ud til at være tæt i toppen, både McLaren og Ferrari ser ud til at have fundet melodien, men det er stadig meget tidligt at drage den parallel.

Længe så det ud som om Mark Webber, ville få en middelmådig træning, men med en gedigen omgang køreteknik, fik han luft under vingerne på hans Red Bull racer, og kastede den over stregen 5. Hurtigst. En flot placeringen af Webber, især når man tager i betragtning at holdkammeraten David Coulthard udgik med en osende bil.

BMW Sauber og de to kørere Robert Kubica oig Nick Heidfeld, havde en noget spredt dag, Kubica kørte uden at imponere, men satte alligevel 7. Hurtigste tid, hvorimod kollegaen Nick Heidfeld, ikke kunne få gang i sin bil, og endte på 16. Pladsen.

Timo Glock og Jarno Trulli der kører for Toyota havde en rigtig lovende start. Glock satte 8. Hurtigste tid, og det vel at mærke i hans debut-træning, for Toyota. Det hører nu med at Glock trods alt er en erfaren herre. Jarno Trulli, ser også ud til at have fundet farten, og kom ind i 10. Bedste tid.

Mark Webber(Red Bull), Ralf Schumacher(Toyota) og Jarno Trulli(Toyota). Starten af Australiens GP 2007

Hvis Timo Glock havde en god dag, så havde Nelson piquet jr. lidt det modsatte. Han fik aldrig rigtig fart i bilen, og endte med at spinde rundt, og sætte bilen i stå. Således lykkedes det ham at fremkalde sæsonens første røde flag.

Toro Rosso, med Sebastian Vettel og Sebastian Bourdais, var hhv. 9 og 14. Hurtigst, sidstnævnte i hans officielle Formel1 debut.

Lige uden for top 10 fik Jenson Button til sidst i træningen, kastet bilen over stregen i 11. Bedste tid, og lige efter ham fulgte Giancarlo Fisichella, i sin Force India, en imponerende præstation af den rutinerede italiener, og det bliver spændende at følge ham og se hvad han kan udrette hos Force India.